Jean-Christophe Grangé: De blodrøde floder. Oversat af Susanne Juul efter ”Les Rivières pourpres” (1998) Rosinante 2000. 371 sider. 328 kr.

Indvendingen mod øjeblikkets krimier er hyppigt, at det kniber med plottet. Det er tit for småt, efterforskningen for tilfældig og sporene for få og usikre. Plottet viger for forfatterens fascination af detektivens problematiske innenleben. Den kritik kan ikke fremføres mod Grangés roman. Nok er hans to politimænd outsidere med hver sin traumatiske fortid - men det afklares kort og præcist. Resten er handling, action fra første til sidste side. Spænding, chok og drama, foden på speederen og ingen smålig skelen til jordbundne banaliteter. Alt sammen led i et stort, vildt forgrenet plot, der til sidst fremstår smukt sammenhængende, uden at løse ender blafrer irriterende tilbage. Og læseren har undervejs fået besked, ja er nærmest blevet bombarderet med spor og indicier. Den ene oplysning mere vanvittig end den anden, og alle viser de sig at have en vigtig plads i det samlede billede.

Den koleriske og brutale kriminalkommissær Pierre Niémans er en af stjernerne i korpset i Paris. Han må en tid lægges på is, da han i raseri har gjort det af med en ondartet hooligan. Han får til opgave at efterforske er et rituelt udført mord på en ung bibliotekar ved universitetet i Gueron, en isoleret bjergby nær Grenoble. Den dræbte har været udsat for uhyggelig tortur, og liget er formelig udstillet i en klippespalte højt oppe over floden. Sagen udvikler sig, sporene ved den dræbte fører til næste offer, sporene dér til det tredje.

Samtidig arbejder kriminalbetjent Karim Abdouf i en lille by langt derfra med et hærværk mod en lille drengs grav (det eneste uforklarede i romanen er, at en sådan banal sag fra starten påkalder sig så stor opmærksomhed). Abdouf konstaterer, at alle jordiske spor af drengen er slettet. De relevante sider i skolens protokoller er revet ud, klassefotografierne fra dengang er samlet ind og destrueret, etc. Han sporer drengens historie tilbage til den trafikulykke, hvor han blev dræbt. Liget kunne kun identificeres ved fingeraftryk. - De fingeraftryk dukker så op som et vigtigt spor i sagen i Gueron, hvor de er afsat 12 år senere!

Ad hver sin vej når de to politimænd frem til intrigens kerne, til det uhyrlige ”projekt de røde floder”, der udløste mystikken dengang og forårsager den hæmningsløse vold nu. De mange tråde knyttes, og så er der alligevel plads til en brutal finale, som bestemt kan holde fluerne på afstand.

Ordet “dødspændende” er forslidt - men det er det eneste, der dækker. Det er længe siden, knap 400 sider blev slugt så hurtigt og begærligt.

Anbefales.