Robert Harris: Skyggen. Oversat af Vibeke Houstrup efter ”The Ghost” (2007). Lindhardt & Ringhof 2008. 322 sider, 299 kr.

Adam Lang var i ti år premierminister i England. Tiden er nu inde til, at han skal skrive et hårdtslående bind erindringer, ikke mindst fordi hans mangeårige engagement i ”krigen” imod terror vækker stigende kritik. Der er ved at komme noget farligt ud af en affære, hvor han beskyldes for at have beordret anholdelsen af fire britiske statsborgere i Pakistan, der blev udleveret til fængsling og tortur hos CIA. Det kan ende med en ydmygende straffesag ved den internationale domstol i Haag.

Lang er ikke forfatter, så en anden må skrive memoirerne i hans navn. Hans nærmeste medarbejder fra årene i Downing Street var i gang med arbejdet, han havde samlet masser af materiale, men omkom så ved en ulykke. Nu finder forlaget en ny mand til at overtage opgaven. Det bliver romanens navnløse fortæller, der har adskillige kendte folks selvbiografier bag sig. En talentfuld ”ghostwriter”, der kan tale mange sandheder ud af den berømthed, han forklæder sig som, med præcis evne til sortere ligegyldigheder, klichéer og banaliteter fra, så kun det saftige, salgbare stof bliver tilbage. Hans selvforståelse er enkel: Jeg skriver ikke følelsesladede udredninger om min pubertetsangst. Jeg har ingen mening om menneskets tilstand, bortset fra at det måske er bedst ikke at undersøge den alt for nøje. Jeg ser mig selv som det litterære modstykke til en faglært arbejder ved en drejebænk eller en kurvevæver, en pottemager måske. Jeg skaber lettere underholdning, som folk gerne vil købe.

Det bliver et overbevisende, besk og satirisk portræt af magten, dens vilkår og dens håndlangere. Især af Lang, der måske med blændende dygtighed mere spillede rollen som statsleder end brugte den. En mand uden ideologisk ballast, men med en dagsorden, som ingen nåede at gennemskue. Og samtidig en charmerende politiker, en karismatisk taler og en mester i omgangen med medierne. Lang var i sin studietid en fremragende skuespiller ved studenterscenen i Cambridge, og det var måske det han blev ved med at være.

Men ghostwriterens risiko er, at han også finder frem til sammenhænge, som ikke skal med. Det sker naturligvis her, og så må han balancere forsigtigt. F. eks. var det næppe en ulykke, da hans forgænger døde. Måske er den livsfarlige sandhed ikke blot historien om en modbydelig enkeltbegivenhed i jagten på al-Qaeda folk.

Harris har drevent komponeret sin politiske thriller, så han bringer sig på omgangshøjde med genrens bedste. Det er nervekradsende spændende at følge historien, twists og chok placeres effektivt, og det bliver stadig mere rystende, efterhånden som slutningen nærmer sig. Romanens sidste sætninger gør det frysende klart for læseren, at ”ghostwriter” kan have mere end én betydning.

En kompetent, usædvanligt underholdende og inciterende spændingsroman.

Og så ikke et ord om Tony Blair. Måske bortset fra, at selv en stor politiker er betænkeligt værgeløs over for et så effektivt frontalangreb.   

Anbefales.