Reginald Hill: Regnskabets dag. Oversat af Ib Christiansen efter ”Pictures of Perfection” (1994). Forum 1996. 294 sider, 288 kr.

Betegnelsen "spændingsroman" står på forsiden - og det er lige ved at være en gammel løgn. Reginald Hill præsenterer atter sine to politimænd, den blodrige kommissær Dalziel og den mere intellektuelle Pascoe. Også den homoseksuelle kriminalassistent Wield spiller en vigtig rolle. Lokalbetjenten er forsvundet i en afsides eventyrlandsby i Yorkshire. Allerede på de første sider eksploderer landsbyen i noget, der ligner et amerikansk massedrab. En gal mand affyrer sit gevær til højre og venstre, og de røde skjolder tegner sig hastigt på brystet af så at sige alle bogens personer.

Romanen fortæller om de forudgående forløb op til "regnskabets dag" - den dag, hvor de årlige fæsteafgifter afregnes med godsejeren. Der er nu ikke meget gods tilbage, godsejeren selv er en noget mølædt herre med vilde digterdrømme, og afgifterne kunne nok så nemt være overført via bankernes betalingsservice. På trods af alt det holdes traditionen i hævd: Der er dækket op med alt, hvad landsbyen formår. Så samles de, på tværs af venskabsbånd, gammelt nag, forelskelser, idiosynkrasier og hvad der ellers går i svang i det lukkede miljø. De er fælles om festen. De står også sammen i kampen for at overleve som selvstændigt samfund i et England, der stedse mere præges af økonomisk dikteret management, som ikke levner plads til "gammellivet": ... Firserne, der havde gjort dette grønne og venlige land til en sorgens mark for så mange, havde gjort det til et slaraffenland for andre.

Det er underholdende, om end betænkeligt nær den platte folkekomedie. Hver gang, man synes, at nu er det bare for meget, drejer Hill imidlertid elegant ind på et nyt spor. En del står og falder med godsejerfamiliens hovne motto Fuctata Non Perfecta, som kan betyde lidt af hvert. Fugtigheden er ikke god nok - eller familiens udlægning: Malede ting kan ikke være fuldkomne. Men undervejs også mere fyndigt oversat af godsejeren selv: Livet kan være noget bras. Og så afslutningsvis: Det er bedre at være sminket end at være fuldkommen. Som den gamle præst mente, kan ondskabens hæslige uhyre måske ikke genkende den, der har sminket sig dygtigt - og så vil dæmonen gå forbi os.

Forstillelse og forfalskning, maling og sminke. Tro ikke Reginald Hill over en dørtærskel! Det er en mester, der skriver. Der er en dreven regissør bag tumulterne.

Den her er ret speciel. Jeg kunne godt lide den. Rigtig godt endda.

                                                                                                                   Trykt i Pinkerton nr. 61

Romanen blev af Det Danske Kriminalakademi belønnet med Palle Rosenkrantz-prisen.