KOCHS  KRIMIER

 
 
   Startside   Danske
  spændingsromaner
  Oversatte
  spændingsromaner
  Artikler m.v.   Oversigter m.v.

Anne Holt: Det som aldrig sker.  Oversat af Ilse M. Haugaard efter ”Det som aldri skjer” (2004). Gyldendal 2005. 360 sider, 299 kr.

Inger Johanne Vik er uddannet som jurist[1], men hun har en fortid som ”profiler”, uddannet ved en række specialkurser hos FBI. Hendes karriere derovre sluttede brat, da hendes begyndende forhold til kursernes karismatiske leder brød sammen på infam vis. Alt det har hun lagt bag sig, men det dukker langsomt frem, da hun må bistå sin mand, kriminalassistent Yngvar Stubø, med opklaringen af mordene på nogle kendte personligheder – en internationalt berømt sportsstjerne, en ung, nyvalgt formand for landets næststørste politiske parti og en tv-vært, der har opnået succes med reality-programmer, hvor almindelige mennesker fremlægger de tragedier, der har ødelagt deres private liv.

Mordene er arrangeret spektakulært (og ikke så lidt perverst), men ofrene har intet til fælles. Inger Johanne oplever imidlertid et skræmmende déjà-vu, for tilsyneladende gentager gerningsmanden en række eksempler fra en af de mest interessante forelæsninger, som hun i sin tid overværede på det amerikanske institut. Inger Johanne må tvinge tankerne tilbage til det, hun har villet slette fra sin erindring. Yngvar og hans kolleger er samtidig fuldt optaget af at trænge ind i de dræbtes historier. Der afdækkes skammelige hemmeligheder, som er belastende for de implicerede, men længe hjælper det beskidte arbejde ikke efterforskningen på vej.

Plottet er groft overkonstrueret, men historien er fortalt med Anne Holts prægnans og vitalitet, og spændingen er høj. En af pointerne handler om en krimiforfatters triste lod: Kombinationen af et overdådigt salg og en forbenet foragt fra det litterære parnas, hvor slige tekster rubriceres som tarvelig triviallitteratur. Det er naturligvis en fornøjelig blanding af selvironi og det frådende raseri, som Anne Holt kan præsentere så godt som nogen.

Hun ville ikke længere vente på alt det, som aldrig ville ske. Hun ville være den, som fik alt til at ske. Det var lykkedes. Og det lykkes også Anne Holt at holde sin læser helt fast.

Anbefales.


 

[1] Bagsideteksten præsenterer Inger Johanne som psykolog. Det har jeg ikke kunnet finde belæg for i romanen.