Anna Jansson: Fremmed fugl. Oversat af Ellen Boen efter ”Främmande fågel” (2006). Lindhardt & Ringhof 2007. 314 sider, 249 kr.

En smuk, lidt forkommen due søger hvile i Ruben Nilssons dueslag. Han er en ensom gammel mand, der sammen med nogle kammerater lever og ånder for brevduerne. Den fremmede fugl er et sjældent smukt eksemplar – ringmærkningen viser, at den har forvildet sig til hans hus på Gotland helt fra Hviderusland. Næste dag ligger den død på gulvet, og snart efter er også hans egne duer syge. Og han selv. Og nabokonen. Og børnene fra fodboldklubbens lilleputhold, der var samlet på en lejrskole for at træne, medens nabokonen lavede maden til dem. Og ---

Gysende går det op for lægerne og myndighederne, at en aggressiv fugleinfluenza er kommet til øen. Alt for langsomt og alt for sent iværksættes forholdsregler. Beredskabet fungerer kun delvis. Den medicin, som skulle ligge parat, er alligevel aldrig indkøbt i fornøden mængde, og det, der er, er virkningsløst over for den aktuelle virus. Lykkeligvis har det lokale, private sygehus en kontakt, der – til en høj pris – kan tilvejebringe visse leverancer. Men ikke nok. Det lokale sundhedspersonel er på sammenbruddets rand – og den hjælp, som skulle komme fra det svenske fastland, udebliver. Opgaven indebærer en høj risiko, så der skal først forhandles med de faglige organisationer, udarbejdes retningslinjer m.m. Imens dør patienterne på Gotland.

Midt i dette mareridt står Anna Janssons seriefigur fra seks tidligere romaner (hvoraf to foreligger på dansk). Hun hedder Maria Wern, og hun er kriminalassistent på Gotland, hvor hun ellers har nok at gøre med to (til sidst tre) mystiske drab. Og med at beherske sine følelser, for hendes søn Emil er et af børnene på fodboldholdet, nu i karantæne med de øvrige og dermed uden for hendes rækkevidde.

Fortællingen om epidemien og dens følger er uhyggeligt spændende læsning – og beskrivelsen af det bureaukratiske og politiske mudder er kun alt for troværdig. Man kan så beklage, at det kriminelle plot bliver nærmest kvalt – reelt er det henvist til romanens sidste få sider. Det er ellers godt og uhyrligt nok. Korrekt og svensk i sit had til privat foretagsomhed på sundhedsområdet, og højaktuelt i afdækningen af den moderne tekniks muligheder for skræmmende overvågning og kontrol. Med en grum pointe, når konsekvensen drages af, at nok er alle svenskere lige, men der er dog grænser.

Mere gyser end krimi. Skrevet fremragende og overbevisende. Det er en bog, der – når man først er begyndt – kræver hurtig læsning. I imponerende grad magter Anna Jansson at overtrumfe sine chok igen og igen.

Anbefales til læsere med stærke nerver!

”Främmande fågel” er nomineret som svensk kandidat til prisen for bedste skandinaviske spændingsroman i 2006.