Matti Yrjänä Joensuu: Plageånderne. Oversat af Helena Idström efter “Harjunpää ja kiusantekijät” (1986). Klim 1997. 223 sider, 265 kr.

Et yngre ægtepar med succes udsættes for endeløs chikane. Ikke bestilte varer leveres, til stadighed ankommer uindbudte håndværkere, og læs med kul, jord og gødning spærrer vejen til den eksklusive villa i udkanten af Helsinki. Kriminalassistent Timo Harjunpää og hans makker Onerva Nykänen gør ikke alverden ud af sagen, det er jo ikke århundredets forbrydelse. Sent indser Harjunpää, at det måske kan blive netop det, efterhånden som ofrenes nerver hyppigere slår klik. - Politifolkene er næsten lige så fattige og frustrerede som de sociale tabere, blandt hvem gerningsmændene skal søges. Umiddelbart har politiet forståelse for (og sympati med) dem. Det privilegerede par har jo sådan set sit på det tørre. Eller - ?

Joensuu kan mere end de fleste, sprogligt som psykologisk. Den ægte spænding manes frem uden brug af traditionelle thriller-elementer. Der er adskillige gode grunde til, at det svenske kriminalakademi i 1987 gav netop denne roman prisen for årets bedste oversatte krimi. Noget tilsvarende opnår Joensuu næppe i Danmark - den forslidte, deprimerende grå grundtone ender med at blive frastødende. Ulykkerne ramler ind over ikke blot ofrene, men også forbryderne, politifolkene og naboerne. Det er tænkt som hvas socialkritik, og der er oprigtig harme bag skildringen, men til sidst bliver læseren en smule ufølsom. Så Helvedes trist er det hele trods alt heller ikke!