Theodor Kallifatides: Den sjette passager. Oversat af Johann Bang efter ”Den sjätte passageraren” (2002). Modtryk 2003. 223 sider, 249 kr.

Kallifatides, der som ung indvandrede til Sverige, har et langt forfatterskab bag sig. Sent debuterede han i krimigenren med ”En simpel forbrydelse”, som opnåede bred anerkendelse. Nu foreligger krimi nr. to, atter med den unge kriminalinspektør Kristina Vendel i hovedrollen.

Det begynder lovende. Et charterfly forulykker i en sø tæt ved Stockholm. De ombord-værende var lutter kändisar, en karismatisk højesteretsdommer, en tiljublet popsangerinde, et lysende tennishåb, en anløben restauratør hvis værtshuse var hotte mødesteder for jetsettet, og en succesfuld it-entreprenør. Men da flyet bjærges, finder man en yderligere omkommen, en navnløs ung mand af fremmed herkomst. Hvem havde ham med? Og hvorfor?

Det er i første runde en sag for ordenspolitiet, men Kristina indser, at gåden om den sjette passagers identitet har sammenhæng med et opsigtsvækkende dobbeltmord snart efter. To unge mænd findes dræbt (nærmest rituelt slagtet) i en nedlagt kirke. De er fra samme etniske gruppe som den ukendte mand.

Så langt er det godt nok, og der er god beskrivelse af Kristinas og hendes medarbejderes efterforskning blandt de pårørende til de omkomne fra det forulykkede fly. Langsomt afsløres den dystre baggrund – som dog ikke kommer bag på den hærdede krimilæser. Desværre forlader romanen denne traditionelle krimilinje til fordel for en art thriller, hvor den lede bagmand går efter Kristina selv, og det bliver kun til ubehagelig spænding og lidt fattig pornografi.

Ærgerligt. Kallifatides skriver fængslende, og læseren engageres i de mange personer, der successive introduceres og alle får deres egen, interessante eksistens. Det er – som i mange af tidens spændingsromaner – plottet, der svigter. Kallifatides kan ikke få opklaringen af det til at blive et klimaks, og griber derfor til forslidte og uinteressante effekter.

Et godt oplæg, der ender i en irriterende skuffelse.