Thomas Kanger: Terror uden ansigt. Oversat af Lise Schmidt Mahler efter ”Ockupanterna” (2005). Politiken 2006. 272 sider, 199 kr.

Den største del af denne svenske roman er henlagt til Danmark, og det er jo i sig selv interessant. Hovedhistorien handler om en paramilitær okkupering af Korsør by – skræmmende præcist beskrevet, så læseren tror på, at det lige akkurat kunne ske i virkeligheden. De 75-100 terrorister erobrer en deling kampvogne, spærrer indfaldsvejene og placerer i øvrigt deres poster på nøje udvalgte strategiske steder. En hel bys befolkning taget som gidsler, men med hvilket formål? Der stilles ikke krav, der er ingen manifester, angriberne har intet at sige til politiet og afviser at kommunikere. Truslen er tydelig, respekten for menneskeliv minimal. De danske myndigheder er i vildrede med, hvordan situationen skal gribes an, politi og militær strides om, hvad der kan gøres. Rygter florerer, forventeligt nok koncentreret om den formodning, at det er islamiske fundamentalisters værk, men det synes ikke at give mening. Meningen er der, men den afsløres meget sent. Og samtidig kommer så en frysende mistanke om, at angrebet mod Korsør – der ender med at koste et trecifret antal mennesker livet, herunder samtlige terrorister – blot er første ret af en større menu!

Kameraet skifter mellem flere personer. Det begynder med et usædvanlig snedigt drab på en turist, udført på Københavns rådhusplads. Politiet har næsten intet at gå efter, kun en nøgle, som ikke synes at passe nogetsteds, og en fingerring, hvor fire kvindenavne er indgraveret. Den døde kan længe ikke identificeres. Det bliver bunker af godt politiarbejde for den sympatiske kriminalkommissær Vincent Paulsen, der hurtigt aner en sammenhæng med angrebet kort efter på Korsør, og som i sidste ende indser, hvor den egentlige fare ligger. Alt sammen medens hans loyalitet er under barsk pres. Vi møder også Lydia, der er flygtet fra Georgien og ikke har opnået asyl i Danmark. Hun er gået under jorden, men hun har sin erfaring om partisankrig, og hun har sine normer, der afviger en del fra de danske. Modstykket er den små receptionist, der ikke fatter, hvad hun er svitset ind i. Endelig er der svensk-danske Espen, der engang var en effektiv forhandler, når gidseltagere skulle tales til fornuft, men som mistede job og selvagtelse på grund af umådeholdent alkoholforbrug. Han engageres af formummede bagmænd og får til opgave at skaffe et bestemt, prominent gidsel ud i live. Og bagmændene er rede til at intervenere, når tingene udvikler sig, så det bliver praktisk muligt.

Det er ikke så lidt af et kinesisk æskesystem, men det fungerer fortræffeligt. Thomas Kanger er en snedig forfatter, der lodser læseren effektivt rundt i labyrinten. Det, som sker, er ganske klart, gåderne bag det stadig mere inciterende og spændingen ret hurtigt høj – kun den sidste sløjfe på fortællingen forfalder til brug af traditionelle effekter. Så er Kanger også svensker, så der kommer undervejs nogle æselspark til danskernes udlændingepolitik. Det skal være ham tilgivet. Broderfolkets frelste holdning til det spørgsmål er jo et must hinsidan (i al fald så længe der tales højt). Generelt er skildringen af relationer og omgangsformer i Danmark fanget helt overbevisende, ikke mindst når det gælder samspillet mellem politikere og topembedsmænd i en krisesituation.

Der er måske ikke meget nyt i romanen, men de kendte ingredienser blandes fint, det meste er interessant og spændingen er i top.

Anbefales.