Tom Kristensen: Dødsriket. Aschehoug, Oslo 2006. 341 sider.

Tom Kristensen blev præsenteret på dansk i 2006 med ”Profitøren”, som fortalte en spændende historie om den norske handelsflådes rolle i anden verdenskrigs konvojtrafik over Atlanten. Det var et godt (og chokerende stof), der gjorde romanen væsentligt mere interessant end flertallet af thrillers.

”Dødsriket” kører til gengæld på thrillergenrens brede vej. En barsk beretning om islamistisk terror, der rammer tunnelbanen i Oslo. En sindrig redegørelse for, hvorledes terrorismen kan tænkes finansieret af diverse ”nyttige idioter” eller vel maskerede forrædere. Og en interessant overvejelse om den ”almindelige” muslims reaktion på terrorismen. For prisen betales ikke mindst af de muslimer, der blot ønsker en normal tilværelse med dagens dont og familielivets glæder eller sorger. Noen ganger så funderer jeg på hvorfor fanatikerne ikke ser at alt de oppnår ved strevet etter å komme til Paradis er å lage et dødsrike her på jorden, siger den kvindelig hovedperson, og det er nok romanens mest tænksomme spørgsmål.

Inden det kommer dertil præsenteres udførligt en række personer og scenarier. Den desillusionerede saudiaraber, som har meget at hævne på det saudiske kongehus, og som ad den vej ender som selvmordsbombemand. Et par unge norske forretningsfolk, der i bedste yuppie-stil mener at have fundet en let vej til hurtig fortjeneste (og som – for den enes vedkommende – måske har et mere skummelt motiv i baghånden). Folkene i det norske politis sikkerhedstjeneste, der slider bravt, men ikke når frem til noget brugbart i tide. Det er alt sammen set før, og det er ikke synderligt fængende, om end den mekaniske spænding flere gange skrues op på fulde omdrejninger.

”Dødsriket” er nomineret som norsk kandidat til prisen for bedste skandinaviske spændingsroman i 2006. Forlaget Cicero forbereder dansk udgave.