Åsa Larsson: Indtil din vrede er ovre. Oversat af Lilian Kingo efter ”Till dess din vrede upphör” (2008). Modtryk 2008. 314 sider, 249 kr.   

Det er kun få forfattere beskåret at skrive og digte, så læseren efterlades i momentan stumhed. Åsa Larsson kan. Hun præsenterer et skæbnedrama, som spænder over adskillige generationer, hvor modbydelige begivenheder under anden verdenskrig får forfærdende konsekvenser i nutiden. Spændende som bare pokker, og forløsende, som kun den renfærdige tragedie kan være.

Romanen begynder uhyggeligt med et dobbeltmord. Et par unge mennesker har i en dyb sø i Norrbotten lokaliseret vraget af en flyvemaskine. De venter, indtil sommerturisterne er borte, så vil de hugge hul i isen og dykke ned for at studere fundet nærmere. Men de når aldrig op igen. Nogen har dækket hullet til. De drukner. Først om foråret findes den døde pige, og politiet kan hurtigt konstatere, at der ikke er tale om en ulykke, men om drab. Sådan set har politifolkene også tidligt en fornemmelse af, hvem de skyldige er – men der er hverken et påviseligt motiv eller skyggen af beviser.

Krimisporet i romanen følges af hovedpersonerne i Åsa Larssons Kiruna-serie, juristen Rebecka Martinsson og politiinspektøren Anna-Maria Mella, men det er det mindste af det hele, selv om de udfører et godt arbejde. Målet når de først, da en af de implicerede bryder sammen. Et forspildt liv i undertrykkelse og selvhad rulles op, en baggrund, som hører til de mest rystende i moderne krimi-litteratur, og hos den hovedskyldige et soleklart motiv, der slår benene væk under selv en garvet krimilæser.

Åsa Larsson skildrer miljøet nord for polarcirklen, så man fristes til øjeblikkelig at tage derop. Hendes empati og psykologiske klarsyn former menneskeskæbner, der overbeviser. Fortællingsrammen omfatter også den dræbte pige, der iagttager de overlevende og nu og da inspirerer deres drømme. Det lyder fortænkt, men det fungerer fortræffeligt som supplement til den anonyme forfatterstemme.

Simpelthen en stor og lysende roman.

Anbefales.

Eneste anke: Titlen er hentet fra Jobs bog, og det pågældende afsnit er optrykt forrest som romanens motto. Men hvorfor gengives det i 1931-oversættelsen, der med sit tilstræbt gammelmodige sprog simpelthen gør det svært af forstå teksten? Der findes en fortræffelig, autoriseret oversættelse fra 1992. Den havde endda givet en bedre titel: ”Til din vrede har lagt sig”.