Stieg Larsson: Luftkastellet der blev sprængt. Oversat af Kamilla Jørgensen efter ”Luftslottet som sprängdes” (2007). Modtryk 2007. 671 sider. 299 kr. (men hyppigt på tilbud)

Tredje og sidste bind af Larssons ”Millennium-trilogi”. Kort refereret er det historien om, hvordan Lisbet Salander får hævn på de folk i den svenske efterretningstjeneste, der har ødelagt store dele af hendes liv. Lisbeth skal sammen med sin trofaste væbner Mikael Blomkvist overvinde en kræftsvulst af overgreb og blodig kriminalitet, der har udviklet sig som led i beskyttelsen af Lisbeths usædvanligt voldelige far. Han var en højt placeret russisk officer, der hoppede af og kunne tilbyde svenskerne oplysninger af værdi – det var jo den kolde krigs tid. Noget af Larssons inspiration kan være hentet i de ”retsskandaler”, der plagede Sverige omkring 1950 (biskoppen, der skrev anonyme breve, den aldrig opklarede affære omkring kongens trækkerdreng, der endte i en tysk kz-lejr, den besværlige professor, der blev erklæret sindssyg og derpå interneret, etc – rygter, sladder og måske fakta i uskøn blanding).

Salander & Blomkvist kan alt, formår alt og overlever det mest utrolige. Internettet og mobiltelefonerne gløder – for en lidt ældre læser er det ren science fiction. Speederen er i bund, det er spændende – sine steder dødspændende. Men men men. Lisbeth og Mikael fremstår som aldeles usandsynlige postulater, eventyrfigurer a la Fantomet og Supermand. Borte er den intelligente og overraskende efterforskning, der udmærkede Larssons første roman. Og så strækker romanen sig over 671 sider. Jeg når at blive meget, meget træt af action, vold og drab side op og side ned 671 gange.

Bogen blev sællert nummer ét på det danske marked 2007. Herhjemme angiveligt trykt i 240.000 eksemplarer i udgivelsesåret. Nomineret som svensk kandidat til den prestigefyldte fællesskandinaviske pris Glasnøglen.

Pas.