Donna Leon: Højvande. Oversat af Asta Smith-Hansen efter ”Acqua Alta” (1996). Forum 2003. 269 sider, 279 kr.

Det regner og regner i februar – og vandet stiger i og omkring Venedig. Selv med udlagte gangbroer er det svært at færdes i de snævre caller, der langsomt forvandles til rivende strømme. Donna Leon kan sin by, det er frydefuld læsning for alle, der har tabt hjertet til La Serenissima. 

Kriminalkommissær Guido Brunetti skal denne gang tage sig af en sag om kunstsvindel. Dogepaladset har vist en vandreudstilling af antikt kinesisk keramik – men da de uvurderlige kunstgenstande blev pakket ned, blev at par erstattet med nutidige kopier. Udstillingen var arrangeret af en amerikanske videnskabsmand, og hun er foreløbig ene om at kende til tyveriet. Hun er nu rejst til Venedig for at drøfte sagen med direktøren for Dogepaladsets museum. Det når hun ikke. Hun udsættes for et groft overfald med trusler om, at mere følger efter, hvis hun kontakter direktøren. Og få timer efter myrdes han på sit kontor.

Brunetti gennemskuer hurtigt sammenhængen. Den sicilianske mafia har nu bredt sit interesseområde ud over hele Italien. Noget ganske andet er at finde de fornødne beviser. Donna Leon toner det arbejde (der jo ville være den egentlige krimi) ned til fordel for et thrillerforløb, hvor mafiabossen nok en gang truer videnskabsmanden.

Det er spændende, om end man savner de krimi-vitaminer, der har gjort de tidligere historier om Brunetti til noget særligt blandt øjeblikkets krimier. Til gengæld får man atmosfæren fra Venedig, prospekterne af byen og Donna Leons vidende beskrivelse af tvetydigheder i nutidens Italien. Alt sammen fortalt med vid og charme, så man er underholdt på det bedste.

Anbefales.