Donna Leon: Den tavse elite. Oversat af Birgit Fuglsang efter ”Uniform Justice” (2003). Politikens Forlag 2008. 270 sider, 129 kr.

Handlingen er som altid henlagt til Venedig – og en stor del af romanens charme er skildringen af den fantastiske by, her i et bitterlig koldt, sent efterår. Donna Leon formår endnu en gang at variere sit tema: Den hæderlige politimand i konfrontation ikke blot med de forbrydelser, han skal forestå opklaringen af, men også med korruption og anden dårligdom i korpset og i stort set hele det italienske samfund.

Commissario Brunetti kaldes til en kostskole, der uddanner unge mænd fra overklassen til det italienske militær. En kadet er fundet hængt – er det selvmord eller noget værre? Så enkelt er spørgsmålet, men der er ingen simple svar, og der er mange, som vil hindre Brunetti i at finde sandheden. Skolens rektor, der har gode forbindelser til politiledelsen, ønsker sagen dysset ned. Der er blot den hage ved det, at den døde 17-årige var søn af en kontroversiel politiker, som dog nu har trukket sig tilbage fra de politiske aktiviteter.

Brunetti mødes af sammenbidt tavshed. Expolitikeren vil ikke udtale sig, hans tillid til politiet kan ligge på et meget lille sted. Skolens ledelse afviser arrogant politifolkene – og bralrer i stedet op om ære og militære dyder, ivrigt sekunderet af den dødes kammerater, der hurtigt har lært den overlegne stil. Brunetti bider sig imidlertid fast, og læseren kan så følge en langsom afsløring – og begynde at ane den mur, som efterforskningen har kurs imod.

Det er den ottende danske oversættelse fra Donna Leons serie, der efterhånden omfatter i al fald 16 bind. Der er ikke mange illusioner tilbage, og forbitrelsen er sine steder ved at tage magten fra forfatteren. Hun er bestemt ikke glad for militær og soldatertraditioner – og det er en holdning, Brunetti deler. Brunetti var af den opfattelse, at det meste af det, han havde set, støttede hans mening om militæret – både Italiens og andre nationers: Det adskilte sig ikke meget fra mafiaen, var mandsdomineret og kvindefjendsk, uden respekt eller blot den simpleste form for hæderlighed over for andre, fuld af magtbrynde og foragt for civilsamfundet, voldeligt og fejt på samme tid.

Nok en gang en fascinerende og trods dysterheden overordentlig underholdende roman. Anbefales.