Lars Bill Lundholm: Södermalmsmordene. Oversat af Bjarne Nielsen efter ”Södermalms-morden” (2003). Modtryk 2006. 254 sider, 299 kr.

Lars Bill Lundholm skriver en serie, hvor ideen er at præsentere Stockholm, bydel for bydel. Den gennemgående hovedperson er kriminalkommissær Axel Hake, der er intelligent, påståelig og på en kringlet måde både machomand og øm, omhyggelig far for sin lille datter.

Södermalm er det gamle arbejder- og borgerkvarter syd for Mälaren, der nu er på vej til at blive et mondænt område for en ny generation med en livsstil fjernt fra Hakes. En grålig oktoberdag finder man liget af en mand i en kanal. Det er åbenbart et mordoffer, men hvem? Og hvor længe har han ligget i vandet? Der er nok at tage fat på, og romanen skildrer redeligt det trælse politiarbejde, hvor der går lang tid, før kriminalfolkene så nogenlunde får grund under fødderne. Så er der flere muligheder – og naturligvis én mere, end læseren havde regnet med. Et udmærket plot. Og et par gode spor, der leveres loyalt, men vel skjult.

Efteråret kan være klamt og deprimerende i Skandinavien, og det smitter af på bogens stemning. Alt virkede roligt. Ingen vold. Men Hake vidste, at det var en illusion. Under overfladen gærede det af had og aggressivitet. Under overfladen fandtes de skjulte sandheder om menneskets natur. – Menneskets natur er som bekendt afskaffet i Sverige!

Det er irriterende, at Lundholm konsekvent lader sine politifolk optræde ubehøvlet og småtruende over for de vidner, de afhører, og der er for meget kliché i den arrogante politichef, som helt åbenbart gør sit for at sabotere Hake arbejde. Men trods de skønhedspletter er ”Södermalmsmordene” værd at læse. Tungsindig, redelig og gedigen politikrimi.