Philip Margolin: Bedemandens enke. Oversat af Søren K. Barsøe efter
“The Under-taker’s Widow” (1998). Forum 2000. 280 sider, 275 kr.

Titelpersonen Ellen Crease er medlem af staten Oregons senat og i valgkamp for at blive ny republikansk kandidat til US’s senat. Hun profilerer sig som skarp højrepolitiker, for dødsstraf, imod våbenlovgivning. Ellen præsenteres i en dramatisk situation: Hendes ægtefælle - nu stenrig forretningsmand og ikke blot bedemand - ligger dræbt i ægtesengen. Ellen har nået at skyde indbrudstyven, der ligeledes er død. Og stedsønnen beskylder ophidset Ellen for begge mord, en anklage, politiet hastigt kan afvise. Tyven, der er en velkendt kriminel, har dræbt Ellens mand med den revolver, han havde med. Alligevel er ikke alt, som det ser ud til at være, så der rejses tiltale mod Ellen - ikke mindst efter pres fra den nuværende republikanske senator.

Den retskafne Richard Quinn beklæder dommersædet ved forundersøgelsen. Han må holde tungen lige i munden, medens anklager og forsvarer - under hidsig pressebevågenhed - søger at inddrage tvivlsomme indicier og samtidig at hindre hinanden i at fremlægge relevante beviser. Ellen kan ikke nøjes med, at retten afviser anklagen. Hun behøver en frifin-delse i medierne, hvis hun skal fastholde sin chance for at blive valgt. Og så gælder alle kneb.

Quinn slipper ikke med disse professionelle problemer. Hans personlige moral antastes på det groveste, han udsættes for flere drabsforsøg og hans ægteskab er ved at gå til. Nogen manipulerer, afpresser og dræber, men hvem? Stedsønnen? Modkandidaten? Måske Ellen selv?

En pageturner, fortalt med perfekt teknik. Overraskelse på overraskelse. Igen og igen passer sporene ind i nye mønstre, læseren deler ganske Quinns stigende desorientering, men tvinges som ham videre ind i mystikken. Kan man lide amerikansk retssalskrimi med politiske over- (og navnlig under-) toner, er Philip Margolin en fremragende leverandør.

Der mangler kun én ting: Rigtige mennesker. Næsten alle personer er produkter fra glitterfabrikken bag øjeblikkets TV-serier. Teinten er fra cancergrillen, kroppen plejes lidenskabeligt i fitnesscenteret, sex dyrkes alle døgnets 24 timer, ofte mindre med passion end som led i det almindelige varebytteri. Dollaren og magten er guder, og illoyalitet er i orden, blot den betaler sig. Alle lyver for alle (med den stakkels Quinn som lidet troværdig undtagelse).

Konceptet er kendt, og Margolin bruger det bedre end de fleste. Flot servering, robust spæn-ding, delikat smag, få vitaminer.