Alexandra Marinina: Morder mod sin vilje. Oversat af Jan Hansen efter “Ubijtsa ponevole” (1997). Høst & Søn 2001. 244 sider. 269,95 kr

Det er spændende for første gang at få en moderne russisk krimi, oversat til dansk, i hænde. En nutidig politihistorie fra et desillusioneret Moskva, hvor korruption og mafia er givne vilkår, som myndighederne kan stille meget lidt op over for.

Romanen fortæller om kommissær Anastasia Kamenskaja, der med en akademisk baggrund udarbejder analyser på højt plan for drabsafdelingen i kriminalpolitiet. Lidt skævt og tilfældigt kommer hun ind i en større sag, da hendes lillebror - en dumsmart forretningsmand med succes - bliver nervøs for, at hans smukke elskerinde er indblandet i noget skummelt. Hvorfor begås der ellers med usvigelig sikkerhed indbrud i de lejligheder, parret gedulgt låner af hans venner? Anastasia kan ikke bruge politiets ressourcer til den efterforskning, men hun indforskriver (med sin foresattes billigelse!) den fornødne manpower fra en gammel mafiachef, der “skylder” hende en stor tjeneste. Anastasias “hjælpere” fastslår hurtigt, at pigen bliver skygget. Det begyndte, da hun havde givet en tilfældig politimand en seddel med signalementet af en mand, der havde forulempet hende. Politi-manden blev hurtigt derefter myrdet, og sedlen er væk. Anastasia får dermed det første spor i denne mordsag, som hun indtil da end ikke har hørt om. Hun véd også ret præcist, hvem morderen var, nemlig en sjælsrå lille gangsterspire, der deltager i skygningen af pigebarnet. Beviser har hun foreløbig ikke, men dem kan hun måske få af den helt tredje mand, der lejlighedsvis skygger gangsterspiren. Det viser sig at være en højtstående militærperson med et barsk hævnmotiv. Anastasia har svært ved at finde hoved og hale på disse sammenfiltrede intriger, og lettere bliver det ikke, da der også viser sig en forbindelse til en international sammensværgelse om udsmugling af råvarer til produktion af nye, skræmmende terrorvåben.

Alle de komponenter er gode nok, om end færre havde været fuldt tilstrækkeligt til en spændende thriller. Det bliver det desværre ikke til. Det er hele tiden forfatteren, der fortæller om begivenheder og motiver. Der er kun beskedne tilløb til “analyse” og “efter-forskning” i Anastasias indsats, og dermed er der ikke ret meget krimi i historien. Plottet svigtes til fordel for action-scener (ikke færre end otte drab!) og voldsomme følelsesudladninger. Anastasia selv (og hendes privatliv med en sært konturløs videnskabsmand) er dusinvare, importeret fra det amerikanske overskudslager af hårdkogte feministskabeloner. Der er ingen specielt russisk atmosfære, hverken omkring Anastasias person eller i beskrivelsen af den politietat, som hun tilhører.

Bagsideteksten lover “en blanding af forrygende krimi, virkelighedsbaseret politiroman og intens kærlighedsfortælling”. Ingen af de løfter bliver holdt. Tilbage er en lidt upersonlig, passagevis ret spændende historie, der kan forslå et par timer.