Sharyn McCrumb: Kvinden der hjemsøgte disse bjerge. Oversat af Birgit Fuglsang efter “She Walks These Hills” (1994). Klim 1998. 293 sider, 298 kr.

Tredje bind af McCrumbs Appalachian Ballads fortæller mange historier. Den demente livs-idsfange Harm flygter efter 25 år i spjældet og antages at være på vej hjem til flækken i Tennessee. En vittig radiovært lancerer “sej-gammel-bedstefar-vinklen” på eftersøgningen. Den unge Sabrina er fanget med et spædbarn i et forfærdende ægteskab. Harms hustru Rita, som dengang lod sig skille, giftede sig med den utiltalende revisor Euell. Hun er nu reduceret til den generte farveløse kvinde med den perfekte frisure og det pæne, beigefarvede liv. Og historikeren Jeremey vil skrive PhD-afhandling om gamle nybyggersagn, især myten om pigen, der blev kidnappet af indianere i 1779, undslap og lidelsesfuldt stred sig de 450 km hjem - blot for at blive dræbt samme aften af sin forlovede. Han vil følge lidt af hendes rute gennem det stadig uopdyrkede vildnis. Han møder hende i mere end én forstand! Fascinerende nærmer historierne sig hinanden, for til sidst at gå op i en dramatisk, men også livsbekræftende enhed.

Sherif Spencer Arrowood har ikke meget at opklare denne gang. Der er stort set ingen resultater af den efterforskning, han og hans folk kaster sig ud i, da Rita findes myrdet i ruinerne af det, der for 25 år siden var hendes og Harms hjem. Det afgørende er tidehvervet, hvor en konturløs nutid er ved at afløse en ikke alt for fjern fortid, som tillod de ludfattige, sidste efterkommere af keltiske stammer fanatisk at udfolde nybyggernes vilde frihedstrang: Århundredet var ved at gå ud som en lygte. Melodierne lød alle ens, æbler og tomater smagte som pap, kirken var blevet et ekspeditionskontor, og selv det gode og det onde var degenereret til en kamp mellem generte, gode hensigter og tøjlesløst hærværk.

Måske er det ikke krimi. Men det er fremragende.

Anbefales.