Jill McGown: En dansers død. Oversat af Lene Krogh Bertram efter “Death of a Dancer” (1989). Klim 1999. 306 sider, 325 kr.

McGown har henlagt sin serie om kommissær Lloyd og kriminalassistent Judy Hill til den britiske provins. Det er en opdatering af whodunitkrimien, hvor det afgørende er at bide mærke i en tilfældig fortalelse eller en umiddelbart uskyldig undladelse, som sat i sin rette sammenhæng afslører gerningsmanden. Der er ikke megen politirutine i romanerne, kameraet er rettet mod personerne, ikke mod deres hverv og funktioner. Til gengæld spenderes mange sider på den fortsatte affære mellem fraskilte Lloyd og gifte Judy. En lidt for banal historie, som er ved at tage tempo og spænding fra plottet.

Det gælder mordet på en kostskolelærers hustru. Hun blev måske voldtaget først, om end hendes glubende appetit på snart sagt alt hankøn gør det mindre rimeligt, at nogen skulle have sligt nødigt. Et ræsonnement, som med svedne grin fremføres af adskillige mænd, men ikke accepteres af Judy Hill. Undervejs kastes mistanken først på den ene, så på den anden, og til sidst afsløres den helt tredje, der begik udåden. Opklaringen er ikke ganske overbevisende, men der er med elegance udlagt spor, som kunne føre læseren til løsningen. Undervejs fejres skolens 150-års jubilæum med et bal, men der er ingen “danser” at aflive, så titlen er gådefuld.

Hyggekrimi, der ikke bliver uhyggelig nok, men dog har kvaliteter i efterforskningen.