KOCHS  KRIMIER

 
 
   Startside   Danske
  spændingsromaner
  Oversatte
  spændingsromaner
  Artikler m.v.   Oversigter m.v.

Jill McGown: Mord i præstegården. Oversat af Peter Erichsen efter “Redemp-tion” (1988). Klim 1997. 255 sider, 275 kr.

McGowns anden historie om chefkriminalkommissær Lloyd og hans assistent Judy Hill spiller på gammelt stof fra Agatha Christie: Juledagene, en britisk landsby næsten begravet i sne, - og svigersønnen tævet til døde i præstegården. Det mord har den mishandlede hustru, den intelligente præstefrue og pastoren selv haft gode motiver til at begå, men de har tilsyneladende holdbare alibier for de afgørende timer. Måske er der så andre muligheder.

Det lidenskabelige forhold mellem fraskilte Lloyd og fortsat gifte Judy tager en del plads uden at være alt for interessant. Efterforskningen er kløgtig, plottet lidt snævert. En enkelt “indre monolog” er groft vildledende, men ellers er det en fiks, nutidig version af den klassiske hyggekrimi.

Underholdende uden den store spænding.