Jill McGown: Mordene på mrs. Austin og mrs. Beale. Oversat af Lena Krogh Bertram efter “The Murdes of mrs Austin and mrs Beale” (1991). Klim 2001. 275 sider. 295 kr.

Hermed foreligger fjerde bind på dansk af McGowns serie om kriminalkommissær D. Lloyd og kriminalassistent (nu vicekriminalkommissær) Judy Hill i sovebyen Stansfield noget uden for London. Judy har omsider forladt sin mand for at bo sammen med Lloyd, og hun er samtidig med sit avancement forflyttet til nabopolitikredsen. For Lloyd er det ikke uden problemer, at hun langsomt kommer på ranghøjde med ham. De deraf følgende udfordringer til parforholdet fylder en del i romanen. Det er muligvis relevant stof i England, men en smule altmodisch læsning i Danmark.

McGown lægger spændende ud. De to titelpersoner er myrdet stort set samtidig. Leonora Austin har fået hamret kraniet ind med et særpræget gulvaskebæger (der stammer fra mrs. Beales ejendom), Rosemary Beale er kvalt i en telefonledning. Telefonen stod med en åben linje damerne imellem. De to kvinder var meget forskellige. Mrs. Austin var billedkunstner med smag for farlige forbindelser, mrs. Beale var (viser det sig) den rette for sin gangster-ægtemand - hun bestyrede de sexklubber (bordeller), som parret havde etableret. På det sidste var hun på vej ind i big business, hun var udset af Jonathan Austin til at overtage ledelsen af den lokale fabrik, medens han ville koncentrere sig om en lovende politisk karriere.

Mordene er begået i hver sin politikreds, derfor er Lloyd og Hill begge med i efterforskningen. Forløbet er deres længe resultatløse bestræbelser på at finde spor og indicier - der er adskillige at mistænke. Det når desværre aldrig at blive for alvor engagerende. De to mord opklares, og det hænger godt nok sammen. Læseren er undervejs blevet forsynet med flere fede spor - det er dem, der tidligt lrder Lloyd til en tilsyneladende umulig konklusion - men det sløres, fordi McGown som alvidende fortæller gengiver alle sine hovedpersoners tanker, også tankerne hos den, der viser sig at være morderen. I de overvejelser strejfer det tilsyneladende ikke den skyldige, at han/hun faktisk slog mrs. Austin ihjel! Det er et flagrant brud på den stiltiende overenskomst mellem forfatter og læser. Morderens identitet bryder også med en anden af krimikonceptets grundregler, men det brud er efterhånden set så mange gange, at det ikke bør komme bag på en garvet læser.