Marcia Muller: Trofæer og døde ting. Oversat af Mette Egerod efter ”Trophies and Dead Things” (1990). Klim 1993. 236 sider, 275 kr.

Privatdetektiven Sharon McCone beretter denne gang om en sag, der i løbet af en uge for mig havde fjernet den sidste rest af tressernes sagnomspundne charme. - Det er godt nok, at en krig blev standset og at der blev gjort oprør mod megen elendighed i det borgerlige samfund. Men om­kostningerne - også på langt sigt - har vist sig at være uhyrlige.

Sagen nu, tyve år efter, starter med et overraskende testamente, hvor en Vietnam-veteran har indsat fire personer som sine arvinger. De fire er ukendte for hans ungdomsven, sagføreren Hank Zahn, der er seniorpartner i det advokatfirma, som McCone arbejder for. De skal så findes, såvel som motivet til at ophæve det konventionelle testamente, afdøde tidligere havde oprettet hos sagføreren. Han er dræbt som nok et offer i en række tilsyneladende meningsløse snigmord, og også den sag må opklares, da et par spor peger tilbage til oplevelserne i 'Nam.

De fortrængte frustrationer tvinges frem i lyset - krigen langt borte og ungdomsoprøret nær ved. Sjældent har "den store knude i fortiden" været brugt som et så engagerende grundlag for et nutidigt krimiplot. McCone finder under sin efterforskning adskillige skræmmende trofæer fra de turbulente begivenheder dengang i tresserne. Nu lutter døde ting, der ikke siger ret meget i et USA med stadig mindre medfølelse og med manglende evne til at fastholde uselviske idealer. I stedet er kommet politiske konventioner, ikke mindst i det officielle sprog. Som en gemytlig gammel neger siger: ... det virker som om det er kort tid siden, jeg var neger. Så blev jeg sort. Ikke rigtig passende, eftersom vi hovedsagelig er brune, men hvad fanden. Og før jeg ved af det, er vi ikke længere sorte, men afrikansk-amerikanere. En ordentlig mundfuld! Så forleden dag kom mit barnebarn - han går på universitetet og ved en masse - og sagde, at nu er vi "farvede". Så sagde jeg også til ham: "Hvad skal det nu betyde? Dengang jeg var på din alder, blev vi også kaldt farvede. Hvis vi bliver ved på den måde, ender det snart med, at vi bliver kaldt niggere igen".

En spændende kriminalroman - ekstra tankevækkende for læsere, der er gamle nok til selv at have oplevet tresserne. Anbefales.

                                                                                            Trykt i Pinkerton nr. 50