For ottende gang er Nesbøs nærmest geniale Harry Hole på banen. Desillusioneret havde han ellers forladt både sin stilling ved drabsafdelingen i Oslo og sit fædreland for langsomt at forsumpe i sprut og narkotika langt ude i Asien. Men han lokkes hjem - afdelingen har hårdt brug for hans intelligens, talent og intuition, da man står magtesløse over for en række sadistiske drab, begået med et af de hæsligste torturinstrumenter, der er set i kriminallitteraturen. Det er sort ironi, da Harry ved hjemkomsten bladrer sig gennem en stak aviser for at skaffe sig et overblik over, hvad der var sket i kongeriget i de sidste måneder. Det var som sædvanligt ikke meget. Og det var det, han bedst kunne lide ved Norge. Harry får rig lejlighed til at genopleve både et dystert Oslo og fjeldene med de primitive hytter langs løjperne. Sporene fører ham også udenblands, bl.a. til den mørkeste del af Centralafrika, hvor et menneskeliv betyder meget lidt, og hvor lavaen er flydende i den truende vulkan (hvad en af romanens personer kommer til at erfare – som sin sidste erfaring!).

Det er en aldeles afsporet galning, som – godt gemt under en nobel facade og en ikke ringe charme – har iværksat (eller man kunne sige ”iscenesat”) voldsomhederne. Og det bliver en farlig sag for Harry: Et fremprovokeret lavineskred, der begraver og næsten kvæler ham i en øde hytte på højfjeldet. En klatresele, der bliver fastlåst, da han er firet halvt ned ad en stejl skrænt. En bombe, der eksploderer, da han trænger ind i gerningsmandens arbejdsrum. Et baghold da han endelig når frem til det fjerne sted, hvor beviserne findes – og så selv udsættes for det barbariske instrument. Men som en anden tegneseriehelt klarer Harry sig hver gang – og det bliver måske et par steder næsten for meget af det gode. På den anden side er det rart at komme så langt bort fra den lidt grålige hverdagsrealisme, der så ofte præger skandinavisk krimi.

Nesbø har udtænkt et plot, der udfylder hver en linje på de mere end 600 tættrykte sider. Og han har hurtigt sin læser i saksen. Sjældent har man læst så hæsblæsende. Det er brutalt (tangerende det ulækre), det er litteratur klippet sammen af tegneserieeffekter, og det er fremragende. Høj spænding fra væg til væg. Bedre gøres det ikke i øjeblikkets Skandinavien.

Anbefales.

Det Danske Kriminalakademi har tildelt romanen Palle Rosenkrantz-prisen for den bedste spændingsroman på dansk i 2009. Motiveringen lyder:

”Jo Nesbø har med den anarkistiske og fordrukne Harry Hole opdateret den klassiske Chandler-opdager, der med selvdestruktiv ærlighed lægger sig ind hos damerne og ud med næsten alle andre. Især seriemordere og overordnede. ”Panserhjerte” slår fast, hvilken virtuos fortæller Nesbø er.”