Håkan Nesser: Kære Agnes. Oversat af Jan Mølgaard efter ”Kära Agnes” (2002). Modtryk 2004. 155 sider, 199 kr.

To barndomsveninder, Agnes og Henny. De har ikke set hinanden i en snes år, men da Agnes’ mand dør, kontakter Henny hende. Venindeskabet fornys pr. brev, og Henny har en usædvanlig bøn til Agnes. Hennys mand har indledt et forhold til en anden. Henny ønsker, at Agnes skal slå ham ihjel på et tidspunkt, hvor Henny selv har et perfekt alibi. Agnes siger tøvende ja, også fordi Henny lover hende en klækkelig betaling, der vil sætte Agnes i stand til at skifte med sine stedbørn, uden at måtte opgive hus og hjem.

Der er noget galt – helt galt. Læseren fryser mere og mere i takt med, at Agnes mellem brevene genkalder sig en række erindringer fra dengang, da de to kvinder var uadskilleligt sammen. Det var et intenst søsterskab, men under overfladen lurede jalousi og bedrageri. Agnes stjal Hennys kærester, Henny stjal den karriere, som Agnes kunne have fået. Og hvad har de to kvinder mon gang i nu? Brevenes kærlige fortrolighed er mere skræmmende end varmende.

En tæt, spændende og ganske ubehagelig historie. Læseren skrues fast, gyser og haster stakåndet videre mod den ikke helt uforudsigelige slutnings chokeffekt. Opløftet bliver man ikke, måske snarere imponeret. Nesser er en skarptseende psykolog, og han kan skrive Fanden selv et øre af. Er man til klaustrofobiske gys, vil man have ikke ringe glæde af ”Kære Agnes”. Vil man omvendt slappe af og underholdes, er det næppe den roman, man skal lange ud efter.