Harri Nykänen: Raid och tjallarna. Oversat (til svensk) af Laura Koskela efter
”Rais ja pelkääjät” (2001). Forum, Stockholm 2004. 236 sider

Det finske politi er kørt fast i en større sag om grov økonomisk kriminalitet – den skyldige har dygtigt arrangeret en brand, hvor både hans revisor og hans sagfører omkom, og hvor alt regnskabsmateriale gik til grunde. Sådan tror politiet i al fald det gik til. Den eneste chance for at bevise forbrydelserne er, at man kan lokke noget ud af et par potentielle meddelere, som har været langt inde i bagmandens organisation. Især to folk er interessante: Den svagt begavede pyroman ”Stickan” og vaneforbryderen Grön, der nu har fundet Jesus og med højrøstet glæde bekender fortidens synder, men desværre indtil videre kun sine egne.

De to afsoner langvarige straffe, men er placeret i en særligt sikret afdeling af fængslet for at forhindre en likvidering. Til denne afdeling overføres også den mystiske lejemorder Raid, endda på den ledende kriminalmands opfordring. Hvad er Raids mission? At likvidere eller at beskytte? Og hvem er den udsatte? Det er romanens lidt tynde spændingslinje.

Andre linjer er der ikke. Den kriminalitet, der danner baggrunden, skitseres kun i hovedtræk. Politifolkenes indbyrdes relationer beskrives i detaljer – alt sammen er slidte klicheer fra talløse politiromaner. Den kedsommelige dagligdag i fængslet, overbassementaliteten og den redebonne vold fylder godt op, men er ikke ligefrem befordrende for spændingen.

”Raid och tjallarne” var finsk kandidat til den fællesskandinaviske krimipris Glasnøglen i 2004. Og den tilbyder i al fald det nye, at man (på svensk, næppe nogensinde på dansk) kan læse en nutidig finsk spændingsroman. Bortset fra et par af Matti Joensuu’s dystre historier om kriminalassistent Harjunpää har danskere ellers ikke haft den chance.