Leif G W Persson: Mellan sommarens längtan och vinterns köld. Piratforlaget (Stockholm) 2002. 575 sider.

I Leif G W Persson skrev omkring 1980 tre fremragende (og meget tidstypiske) politiromaner, hvor den kløgtige og hæderlige Bo Jarnebring som en anden Herkules skulle muge ud, både i et voldeligt og fascistisk politikorps og i et korrupt offentligt system. Efter tyve års pause kommer så opus fire, denne gang med Jarnebring i en birolle, men atter med politiets dårligdomme som gennemgående tema.

Historien begynder, da en amerikansk journalist omkommer ved faldet fra vinduet i det værelse, han havde lejet på femtende etage i et kollegium i Stockholm. Det sker fredag den 22. november, og læseren er snart klar over, at årstallet ikke er 2002 – vi skal helt tilbage til 1985. Ligesom man fornemmer, at uret er begyndt at tikke frem mod den egentlige, spektakulære forbrydelse, som er de skud, der den 28. februar 1986 skal dræbe den svenske statsminister og dermed en gang for alle ændre det svenske samfund og svenskernes selvforståelse. Alt det er skrevet uhyggeligt godt og overbevisende.

Der er også et udspekuleret plot. Dødsfaldet den 22. november bliver hurtigt afskrevet som et selvmord, hvad et sært poetisk brev i den dræbtes skrivemaskine synes at bekræfte. Jarnebring går som kriminalchef i det pågældende distrikt selv ind i sagen, for der er jo det sære, at den dødes ene sko først landede nogle sekunder efter kroppen. Han når imidlertid samme konklusion som det første hold betjente, men han finder også et foruroligende spor, nemlig en skjult seddel med den hemmelige privatadresse på hans gamle ven, den nuværende afdelingschef i rigspolitiet Lars Martin Johansson, på sedlen betegnet som An honest Swedish cop. Romanens ene hovedperson er herefter Johansson, der (desværre jo forgæves) forsøger at gennemskue, hvad der sker omkring ham, og hvorfor så mange spor peger mod intriger på højt plan igennem de seneste fyrre år. Oplysninger, der omfatter både forræderisk tjeneste for sovjetiske interesser og agentvirksomhed for det amerikanske CIA.

Johanssons modpol er den næstkommanderende i politiets efterretningstjeneste, en charmerende psykopat ved navn Claes Waltin. Han er manden uden hæmninger, han har groft benyttet sit embede til afpresning, som har sikret ham en så iøjnefaldende luksuøs tilværelse, at det forekommer en smule usandsynligt, at han ikke allerede på det grundlag er blevet genstand for en intern granskning. Waltin kan kunsten at manipulere, både på jobbet, hvor sagerne forvrides til hans personlige fordel, og i forhold til de mange kvinder, han har forført til at underkaste sig en sjofel og brutal behandling.

Her kniber det for læseren. Det plot, Johansson slås med, afdækkes drevent, men Waltins forbryderiske adfærd synes hentet fra de vilde overdrivelsers knaldromaner. Når tilmed næsten alle andre blandt historiens mange politifolk viser sig at være genuint usympatiske, bliver det til rent overkill. Romanens røde tråd forsvinder i små (sine steder fremragende) noveller om nok en stupid eller voldelig eller blot uduelig panser. Det er alt sammen med til at puste historien op til de knap 600 siders længde – næsten uoverkommeligt.

Først side 547 myrdes den navnløse statsminister – og dermed igangsættes Sveriges genom tiderna största mordutredning, som bagsideteksten lover. Den historie fortæller Persson således ikke – om end romanen giver gode grunde til, at efterforskningen vil mislykkes. Persson bruger i stedet de sidste 30 sider til at berøve læseren de par illusioner, der måtte være tilbage. Den sympatiske Johansson inviterer omsider den tiltrækkende kvinde, han traf på postkontoret – men hun siger nej, for hun har netop truffet hans charmerende kollega Claes, som hun skal i byen med. Og de efterforskningsresultater, som Johansson kløgtigt fandt frem til i USA, er måske blot en manipulation, iscenesat af fagets virkelige mestre i CIA.

En besk og sort roman. Med fremragende takter, men så monstrøs, langvarig og deprimerende, at det er lidt svært at forstå, hvorfor den blev udpeget som svensk kandidat til prisen for den bedste skandinaviske krimi i 2002.

Tilføjelse 2004: Romanen vandt da heller ikke. Forlaget Modtryk udgav den i 2003 i dansk oversættelse ved Bjarne Nielsen (”Mellem sommerens længsel og vinterens kulde”, 589 sider, 299 kr.)