KOCHS  KRIMIER

 
 
   Startside   Danske
  spændingsromaner
  Oversatte
  spændingsromaner
  Artikler m.v.   Oversigter m.v.

Sandra West Prowell: Drabet på Monday Brown. Oversat af Ib Høy Hansen efter "The Killing of Monday Brown" (1994). Klim 1998. 297 sider, 325 kr.

Phoebe Siegel er denne gang i nærkontakt med Montanas Crow-indianere. Monday Brown har lagt stammens myter og ritualer bag sig, han tjener sine mange penge ved at sælge indiansk kunsthåndværk og antikviteter, ofte stjålet fra gamle grave. Brown er forsvundet, og en ung mand fra en mere traditionsbunden familie sigtes for at have dræbt ham. Phoebe engageres af familien til at opklare, hvad der er sket. Hun får et indblik i nutidens variant af Crowfolkets livsstil og tankesæt, og hendes efterforskning fører hende til andre marginaliserede eksistenser i de tyndt befolkede Montanabjerge. Brown findes dræbt, og yderligere to unge indianere slås ihjel. Phoebes klient forsvinder, og Phoebe selv kommer i klemme - både når hun står i vejen for skurkenes planer, og når hendes provokerende fortolkning af en privatdetektivs opgaver støder sammen med retsvæsenets krav. Hun får også problemer med en frastødende tysk opkøber med halvdiplomatisk status og indflydelsesrige forbindelser i FBI.

Det er temmelig forvirrende. Plottet er noget rod, og Phoebes spirende romance med en indiansk politimand uspiselig. Irriterende politisk korrekt og desværre meget lidt spændende. En skuffelse oven på den første Phoebe Siegel-roman.