Ian Rankin: De hængtes have. Oversat af Klavs Brøndum efter “The Hanging Garden” (1998). Klim 2001. 330 sider. 345 kr.

Rankin vandt Det Danske Kriminalakademis Rosenkrantz-pris for Fortids synder, der blev kåret som den bedste spændingsroman på dansk i år 2000. Det kan vise sig at være det eneste, der står i vejen for, at han opnår samme udmærkelse for den nu foreliggende historie om kriminalkommissær John Rebus og hans indsats i Edinburgh.

Handlingen i romanen lader sig ikke referere. Det hele har tråde eller mulige tråde til et opgør mellem to konkurrerende mafiabander i Edinburgh - eller sådan tegner tingene sig i begyndelsen. Det løser sig op i en halv snes forskellige sager for politiet. Drab, narko, sjofel tvang mod bosniske piger, der er importeret som sexslaver, etc. Flere af forløbene involverer Rebus personligt. Han er på stedet, da en gangsterspire hårdt såret smides ud af en vogn (og Rebus får masser af den såredes blod på sig - måske også hiv-smitten). Rebus’ datter Sammy køres ned af en flugtbilist; - er det en tilfældig ulykke eller en advarsel? Hans bil stjæles og bruges til drab, så han selv er ved at blive mistænkt. Det er ikke nyt for Rebus, han engagerer sig altid 100 procent i sine sager, hensynet til familie og venner viger, og de kan lejlighedsvis med føje føle sig misbrugt. Det véd han meget vel, og det er kun ét af hans traumer.

En af Rebus’ opgaver er undersøgelsen af presseforlydender om, at en pensioneret professor fra universitetet i Edinburgh i virkeligheden er en eftersøgt krigsforbryder, hovedansvarlig for en SS-massakre i en fransk landsby i 1944. Problemet er blot, at det måske var den britiske efterretningstjeneste, der hvervede professoren som højt betroet agent og forsynede ham med en falsk identitet. Rebus, der ender med at tro, at den gamle er skyldig, lærer en del af professoren, som i sin akademiske løbebane har interesseret sig for grænseområdet mellem fiktion og virkelighed. Professoren advarer ham: Når vi holder op med at tro på Gud, begynder vi ikke lige pludselig at tro på “ingenting” ... vi tror på hvadsomhelst. (Man skal nok huske, at den uhyggelige krigsforbrydelse fra virkeligheden, der har inspireret Ian Rankin, blev begået ikke af gemene tyske SS’ere fra Preussen eller Bayern, men af franske Alsaceborgere i tysk uniform).

Romanen er krævende. Læseren bør ikke tro for meget på det, der fortælles. Alle oplysninger er foreløbige og omtvistelige. Og der kan være flere sandheder end én bag det, der afsløres som løgn. Det er spændende historier, begavet efterforskning og ræsonnement. Kulminationen kommer, da Rebus får mulighed for den hævn over flugtbilisten, han svor ved datterens sygeleje - og så ser, hvad han i virkeligheden står over for. Det turde være årets gysersituation! Endnu mere spændende er imidlertid den komplekse personlighed, som Ian Rankin i sine seneste romaner har udviklet kommissær Rebus til.

Et brag af en bog. - Uforbeholden anbefaling.