Ian Rankin: I ly af mørke. Oversat af Klavs Brøndum efter ”Set in Darkness” (1999).
Klim 2002. 395 sider, 345 kr.

De senere tiårs britiske forfatningsreformer har som bekendt indført hjemmestyre i Skotland. Edinburgh er ikke mere blot en vigtig engelsk provinsby, men hovedstad med eget parlament og med en hastigt voksende administration af de indre skotske anliggender. Det har naturligvis medført et opsving i byggebranchen. Slumkvarterer er veget for moderne kontor-ghettoer, og repræsentative ældre palæer er bygget om til stilfulde rammer for de nye institutioner.

Entreprenørerne har tjent rigtig mange penge, men måske var det for nogle af dem nødvendigt at yde tiende til den organiserede kriminalitet. Beskyttelsespenge eller blot banal bestikkelse, når I tvivlsomme byggetilladelser skulle hentes hjem i en fart.

Rankins antihelt, kriminalkommissær John Rebus, er beordret til at indtræde i en kommission, der skal overvåge sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med parlaments-byggeriet. Det passer ham naturligvis skidt. Rebus er ikke til tvetunget politisk snak, og han har det dårligt med karrierestræbende kolleger, der helst gør sig gældende bag skriveborde eller i mødelokaler.

Til gengæld er han på hjemmebane, da byggesjakket afdækker en tilmuret hvælving i kælderen under et af de fine gamle huse. Hvælvingen skjuler det mumificerede lig af en mand, der må være dræbt for en snes år siden, da der sidst var et større renovationsarbejde på stedet. Få dage efter finder man på samme byggeplads liget af en fremtrædende kandidat til det kommende parlament, og stort set samtidig indtræffer nok et opsigtsvækkende dødsfald, da en vagabond kaster sig ud fra en bro – og gennemgangen af hans ejendele derpå afslører, at han ejede en millionformue i banken.

Umiddelbart er det tre forskellige sager. Rebus og hans medarbejdere begynder imidlertid at skimte en dyster sammenhæng. Det er ikke ufarligt, for gangsterne, politikerne og entreprenørerne er enige om ikke at ønske en alt for nærgående undersøgelse af deres aktiviteter.

Rankin formidler sin historie med sort humor, der går fint i spænd med den hårdkogte realisme. De forudgående par bind af Rebus-serien har været koncentreret om Rebus person og de dæmoner, han kæmper med. Denne gang holder romanen sig til plottet, og gennem det til skildringen af et samfund, der har åndenød midt i voldsomme forandringer. En desillusioneret skeptiker som Rebus tror naturligvis ikke på, at tingene i virkeligheden ændrer sig. Det er for ham overflade og snak. Det der tæller er kampen for retfærdighed uanset de omkostninger, han selv eller hans korps må afholde.

Spændende og relevant læsning. Anbefales.