![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Ian Rankin: Mørkemænd. Oversat af Klavs Brøndum efter ”Resurrection Men” (2001). Klim 2005, 393 sider, 399 kr. |
||||||
|
Sent går det op for den joviale skurk, at kriminalkommissær John Rebus er tæt på sandheden. Så krakelerer den sympatiske maske: Det var som at se Edward Hyde beslutte, at han ikke længere havde brug for Henry Jekyll. Det er billeder af den art, der får én til at holde af Ian Rankin. Hans romaner er dystre, John Rebus er desillusioneret til et punkt, hvor der ikke er trøst at hente. Og så lyses det hele alligevel op af en begavet, præcis og god vits. Denne gang er Rebus gået for vidt. Han foranstaltede en scene midt i en briefing, hvor kriminalfolkene skulle prøve at komme videre i opklaringen af mordet på en kunsthandler. Rebus sendes på et genopdragelses-kursus på politihøjskolen. Her møder han fem andre skotske kriminalbetjente, der som han har problemer med autoriteter. De skal nu til terapisamtaler, og de skal lære om teambuilding. Konkret skal de sammen gennemgå en seks år gammel uopklaret mordsag, tilfældigt udvalgt. Kan de magte et samarbejde, og kan de derved i fællesskab udlede nye spor af de omfattende akter? Det lyder tilforladeligt. Og det er det naturligvis slet ikke. De skjulte dagsordener tager over, efterhånden som skolens indsatte lærer hinanden at kende. Sagerne skifter karakter, Rebus og de øvrige har måske andre roller, og hvem kan stole på hvem? Rebus er usikker. Er det ham, der manipulerer, eller ham der bliver manipuleret med? Hedder det narko, der forsvandt i myndighedernes varetægt, hedder det korruption i korpset eller er der en tredje overskrift? Hvem er jæger, hvem er offer? Han kaster sig ud i det med den modvillige entusiasme og risikovillige forsigtighed, man kender fra Rankins forudgående historier. Farligt er det, blodigt bliver det. Spændende og underholdende. Rankin har slået alle hidtidige rekorder hvad angår titler på de britiske bestsellerlister. Hvilket kan genskabe troen på det brede publikums gode smag. Anbefales.
(Romanen var nomineret som en af kandidaterne til Palle Rosenkrantz-prisen 2006)
|
||||||