Ruth Rendell: Kys ikke kanonérens datter. Oversat af Vibeke Weitemeyer efter ”Kissing the Gunner's Daughter” (1992). Forum 1992.

Ruth Rendell udtalte for et par år siden, at hun skriver sine politiromaner fra den britiske provins, fordi hendes publikum ønsker disse bøger, medens hun skriver thrillers for sin egen skyld. Som læser kunne man bekræfte, at bøgerne om kriminalkommissær Reg Wexford og kriminalassistent Mike Burden var ved at blive en smule rutinemæssige, da serien havde rundet den første snes år. Makkerparret fik da også stadigt længere hvilepauser - forrige bind kom i 1988, den nu foreliggende, femtende roman 4 år efter.

Det er til gengæld en bog, som Ruth Rendell har helliget hele sin atmosfære- og uhyggeskabende evne. Fortalt drillende sindigt, afbrudt af de chok, hun mestrer bedre end de fleste kolleger. Hovedhandlingen er ellers i sig selv skræmmende nok - en massakre på en familie (bedsteforældre­ne, moderen, den knap 18-årige datter), som kun datteren overlever. Et par indbrudstyve er øjensynlig blevet overrasket under tyveriet på den ensomt beliggende landejendom. De har valgt at fjerne de mulige vidner. Den unge piges forklaring er ikke til megen hjælp for Wexfords efterfor­skning. Hendes personlighed fascinerer ham til gengæld - som han selv erkender, sker det nok på baggrund af et alvorligt opgør, som han har haft med yndlingsdatteren Sheila. Han går dog ikke så vidt som til at "kysse kanonerens datter" (det er der andre, der gør!) Det sære udtryk stammer fra Royal Navy's barbariske disciplin-codex og angiver en livsfarlig situation.

Romanen beretter om seks ugers intens og spændende efterforskning, indtil opklaringen præsenteres (en løsning, som læseren nok har anet konturerne af gennem bogens sidste tredjedel). Det er et rimeligt interessant plot, og der er undervejs plads til en række præcise portrætter af politi­folkene, ofrene, vidnerne m.v. Den myrdede bedstemor var en fremtrædende venstreintellektuel forfatter, viljestærk og egocentrisk. Hvis hun var til stede, regerede hun det hele. Ikke så meget som selskabets midtpunkt, men som dets chef, siger et vidne.

Rendell skal være mere end velkommen tilbage på sin oprindelige arena, og velkommen til at fortsætte, hvis dette niveau blot tilnærmelsesvis holdes. Anbefales.

Trykt i Pinkerton nr. 44