Ruth Rendell som Barbara Vine: Ingen nat for lang. Oversat af Bjarne Nielsen efter ”No Night is too long” (1994). Gyldendal 1995. 320 sider, 225 kr.

Men med mig er ingen nat for lang. Overmodigt og muntert synger de forelskede med på arien fra "Rosenkavaleren". Men forelskelsen modnes ikke til kærlighed, og forvitringsprodukterne er i stedet afhængighed, besiddelse og jalousi - i sidste ende had og idiosynkrasi.

Den nu 25-årige Timothy Cornish nedfælder - to år efter - sin bekendelse om den forbrydelse, han begik. Et nutidigt sidestykke til En flygtning krydser sit spor - for også Tim har sin Misery Harbor nordligst på det amerikanske kontinent. Han er en smuk mand, noget nær den unge Robert Redford. Han var længe usikker i sin biseksualitet. Det drev ham ind i et lidenskabeligt forhold til den syv år ældre palæontolog Ivo Steadman. Så dukkede Isabel op ....

Tims fortælling er lutter brudstykker. Navne henkastes skødes­løst, uden nærmere præsentation. Langsomt skiller hovedpersonerne sig ud og vokser til fuld figur. Læseren må yde sin del af arbejdet, vel vidende at det er et spørgsmål, hvor langt man tør tro Tims selvafsløring (og på anden hånd om man skal stole på den knap 65-årige Ruth Rendells blotlægning af en helt ung mands intimeste liv og tanker). Det læseren får at vide, kan meget vel blive dementeret i det følgende kapitel. For siden hen at blive vendt nok en gang.

Ruth Rendell er en fascinerende forfatter. Hendes skarpsyn og psykologiske viden er næsten skræmmende. Romanen ejer ikke den varme og medfølelse, der gjorde den forrige "Vine-fortælling" - Astas bog - til noget særligt. Til gengæld slutter Ruth Rendell denne gang med at give kærligheden en chance. Næsten som i Brorsons julesalme: Som natten aldrig er så sort, den jo for solen svinder.

Fornem romankunst på kanten af krimigenren.

Trykt i Pinkerton nr. 57