Candace Robb: Apotekerrosen (Apothecary Rose, 1993) og Vor Frues kapel (The Lady Chapel, 1994), begge oversat af Ole Lindegård Henriksen. Hovedland 2000 og 2001, hhv. 340 sider og 345 sider. Begge 248 kr.

En ny serie historiske krimier, denne gang fra 1360’erne i den gamle vikingestad York. Hovedpersonen er krigsveteranen Owen Archer (et for krimifreaks belastet efternavn!), der mistede sit ene øje i kong Edwards ørkesløse arvefølgekrig i Frankrig, og dermed måtte opgive sin stilling som kaptajn i den engelske hærs frygtede langbueskyttekorps. Han har nu taget tjeneste hos Yorks ærkebiskop John Thoresby, der også er Englands mægtige lordkansler - en kuldslået, desillusioneret politiker.

I Apotekerrosen gælder det Thoresbys myndling, en adelig skidtknægt, der er død af en harmløs infektion på infirmeriet ved domkirkens kloster. Thoresby begræder ikke den unge mands bortgang, men vil vide, hvem der slog ham ihjel og hvorfor. Det står tidligt klart, at han døde af den medicin, han fik i klosteret. Medicinen var lavet til en anden patient, der også døde. Sporene peger mod byens aldrende, respekterede apoteker Wilton, eller muligvis apotekerens unge hustru, den adeligt fødte Lucie, der selv næsten er færdigudlært som apoteker. Blandede Wilton selv medicinen, eller havde Lucie en finger med i spillet? Og hvis der ikke var tale om et utilgiveligt uheld, hvorfor skulle så den gamle mand ønske at dræbe den første patient? De spørgsmål får til sidst deres komplicerede svar. Sideløbende med, at Archer forelsker sig i Lucie - og står ved hendes side, da Wilton dør.

I Vor frues kapel har Archer giftet sig med Lucie. Han vil leve et fredeligt, borgerligt liv i York, men Thoresby kalder atter. Et par mord på uldhandlere skal opklares, fordi en af de dræbte havde doneret en større sum til opførelsen af et Maria-kapel ved Yorks domkirke. Thoresby - der efterhånden smerteligt indser sin dødelighed - vil begraves i kapellet, og det skal derfor ikke bygges for blodplettede penge. Her er plottet om muligt endnu mere speget, det indeholder både en hofintrige og nogle lyssky transaktioner i forbindelse med finansieringen af kongens krig. Alt sammen temmelig uforståeligt og desværre ikke synderligt interessant.

Kvaliteten er den tætte stemning i skildringen af dagliglivet i datidens York. Skrevet med den uforbeholdne kærlighed, som kun en amerikansk forfatter kan mobilisere for “ancient England”. Skildringen af Archer og hans liv med Lucie er betænkeligt nær en romantisk ugebladshistorie, men resten er fortalt autentisk og overbevisende. Man er underholdt på det bedste, selv om krimientusiasten kan føle sig en smule snydt.