![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Peter Robinson: Alt for tæt på. Oversat af Juliane Wammen efter ”Close to Home” (2003). Rosenkilde 2006. 388 sider, 199 kr. |
||||||
|
Historien handler om to drab på 14-15-årige drenge, ét i nutiden og ét for mange år siden. Chefkriminalinspektør Alan Banks leder sammen med kriminalinspektør Annie Cabbot efterforskningen af den aktuelle sag, hvor en dreng fra overklassen er forsvundet fra sit hjem i Yorkshire. Det er en affære, som det er vanskeligt at håndtere, fordi drengens mor er en landskendt fotomodel og han stedfar en tidligere topspiller for et af de store fodboldhold. Det hele kan når som helst brage ud i tabloidpressen med overskrifter, der vil umuliggøre den fornødne ro og rationalitet i politiarbejdet. Banks berøres imidlertid endnu mere, da de jordiske levninger af hans nærmeste ven fra ungdomsårene tilfældigt dukker frem under et gravearbejde nær hans barndomshjem i Peterborough. Graham forsvandt for mere end 35 år siden. Den sag ligger hos politiet i Cambridgeshire, repræsenteret af kriminalinspektør Michelle Hart. Men Banks trænger sig på, til voldsom irritation for Michelles foresatte, der synes mest opsat på at lægge hindringer i vejen for hendes efterforskning. Sideløbende med beskrivelsen af de spor, der lader sig afdække i de to sager, og med en række kløgtige overvejelser hos politifolkene, er det en historie om Banks’ liv. Om afstanden fra det beskedne miljø, han voksede op i (med en far, der har bevaret arbejderklassens foragt for politi og myndigheder), til Blairs England på usikre skridt frem ad den tredje vej. Og om den voksnes refleksioner over det, han så og hørte som stor dreng, men som naturligvis tegner sig anderledes nu, da han er blevet en erfaren mand. Det er interessant læsning, og det er nødvendige overvejelser for at forstå, hvad der foregår inde i en pubertetsknægts hoved, og dermed for at opklare, hvad der skete med de to store drenge. Det er simpelthen fejende flot. Fortalt med den klarhed, der udmærker den kompetente forfatter. Der er ingen døde steder, ingen afsnit, der frister til overspringelse eller skrålæsning. Der står noget i hver eneste sætning. Det tager tid at læse – men tiden er vel anvendt. Man bliver klogere. Og man er det dystre emne til trods underholdt på det bedste. Anbefales uden forbehold.
|
||||||