Peter Robinson: Djævelens ven. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen efter ”Friend of the Devil” (2007). Forum 2008. 508 sider, 300 kr.

Robinsons serie om kriminalkommissær Alan Banks fra Yorkshire-politiet er et af øjeblikkets bedste bud på gedigen britisk politikrimi. I denne historie gælder det en 19-årig studerende, der var på druktur med vennerne (lørdag aften, hvor torvet forvandlede sig til noget i retning af ungdomskrigszone). Hun findes den næste morgen voldtaget og kvalt – og Banks står hurtigt med alt for mange, han har grund til at mistænke, og alt for få beviser til at sigte nogen. Hans nærmeste medarbejder, vicekommissær Annie Cabbot, arbejder samtidig med en modbydelig sag, hvor en totalt lammet kvinde er blevet så at sige slagtet i sin kørestol. Også her viser det sig, at mange kan have et motiv. For den døde kvinde har en chokerende fortid, som gør det svært for Annie at engagere sig i opklaringen.

Romanen følger politiets arbejde med de to sager. Mere eller mindre troværdige og uvillige vidner skal afhøres. De tekniske data skal overvejes, efterhånden som analyseresultaterne foreligger – i adskillige tilfælde i form af oplysninger, der modsiger hinanden.  Sideløbende har især Annie sine problemer. Hun er på vej ind i en ”midtvejskrise”, og oplever det selv som svigtende evne til at styre sit liv, et fatalt tab af kontrol.

Robinson tegner politifolkene og de mange vidner med raffineret psykologisk indsigt. Man tror på dem, og man fanges ind af deres skæbner. Miljøerne fremstår tydeligt, og plottet styres med sikker hånd. Man kan indvende, at det beror på en lidt for usandsynlig tilfældighed, at de to sager til sidst forbindes, men bortset fra det er historien overbevisende, overraskelserne er mange, og spændingen når hurtig om ikke det neglebidende så dog det fascinerende.

God og underholdende krimi.

Anbefales.

Dog med en syrlig bemærkning: Oversættelsen er ikke tilfredsstillende. Ikke engang fremmedordbogen (eller for den sags skyld ”Medicinske fagudtryk for sygeplejersker”) kender glosen kvadriplegi – men den bruges frimodigt flere gange af romanens personer (og man kan måske nok regne ud, hvad det drejer sig om, men dagligdags talesprog bliver det aldrig). Adskillige steder anvendes ord, som vistnok ikke findes på dansk, f. eks. ”uanset hvor stagende træt hun var” eller ”han blev kokrød i kammen” (det første adjektiv findes ikke i den engelske tekst, det andet er ”red as a beet”). Der er også mange kluntede og uskønne formuleringer a la et led i dagens program bestod i at få et overblik over, hvordan sagerne stod i de to sager indtil videre. Det skulle have været ”part of the programme for the day was to start a complete review of both cases so far”. – Robinson er en fremragende forfatter. Det bør udfordre til sproglig omhu, når han skal oversættes. Det lever denne udgivelse ikke op til.