Peter Robinson: I en tør tid. (”In a Dry Season” 1999 – oversætter ikke oplyst). Rosenkilde 2003. 392 sider.

I begyndelsen af 1950’erne blev der bygget et vandreservoir i bjergene i Yorkshire. Det betød, at en lille landsby blev rømmet og delvis brudt ned. Årene gik, og i de regnløse somre sidst i 1990’erne kom reservoiret i problemer. Det tørrede ud, og ruinerne af den druknede landsby så atter dagens lys. Så fandt et legende barn et skelet gravet ned under gulvet i det, der engang havde været et udhus.

Kriminalkommissær Alan Banks sættes på den mindst 45 år gamle mordsag. Interessant berettes om, hvordan den døde identificeres, og hvordan Banks og hans assistent stump for stump samler de fornødne oplysninger blandt de få, nu meget gamle mennesker, der stadig er i live og kan fortælle om livet i landsbyen. Det er politikrimi på det høje niveau, selv om man kan synes, at selve identifikationen er en smule tilfældig.

Peter Robinson blander suverænt fortællingen om det, der hænder nu, med historien om det, der skete dengang, nærmere bestemt under anden verdenskrig. Minutiøst modelleres billedet af fortiden frem. Usikkerheden, rationeringerne, angsten i et lille samfund, hvor stort set alle unge mænd var sendt til fjerne fronter, så de unge kvinder måtte more dig med de amerikanske og canadiske soldater, der kom til, da invasionsstyrkerne over nogle år skulle bygges op. En turbulent tid, hvor en kvinde kunne forsvinde, uden at det blev bemærket i omverdenen. Og så ikke mere, fordi anmeldelsen derved ville forringe de overraskelser, der skal møde læseren, scene for scene.

En usædvanligt underholdende og spændende roman, både gedigen krimi og fascinerende historiefortælling. En af dem, man vil læse flere gange. Jamen det er bare forrygende.

Anbefales.

Robinsons roman udkom i 1999. Året før udsendte Reginald Hill sit mesterværk ”On Beulah Height” (dansk udgave: ”Døde børns sange” 2002), der også begynder med et udtørret reservoir, hvor ruinerne af en landsby, der var engang, dukker frem og med dem nogle skammelige hemmeligheder. Romanerne er helt forskellige. Hills handler om misbrug af børn, Robinsons er snarest ”historisk krimi”. På bogmessen i Horsens 2006 fortalte Robinson, at han var to tredjedele igennem sit manuskript, da han læste om Hills bog. Han blev helt fortvivlet og var så på nippet til at opgive sin egen – men erfarede så, at det kun var det dramatiske udgangspunkt, de to havde til fælles.