Michael Robotham: Den mistænkte. Oversat af Bjarne Nielsen efter ”The Suspect” (2004). Modtryk 2006. 389 sider, 349 kr.

Den australske forfatter Michael Robotham er et nyt navn i krimigenren. Hans roman fortæller om Joseph O’Loughlin, der er professor og praktiserende psykolog i London. Joseph har succes, et godt ægteskab og en kærlig lille datter. Og så får han diagnosen: Parkinson. Det chokerer ham, selv om han forsøger at dække over sin angst med ironiske og sarkastiske replikker. Det er med ham som med London: Synet er stadig majestætisk. Først når man kommer tæt på, ser man forfaldet.

Måske er det usikkerheden, der gør ham mindre opmærksom. Han dummer sig ogkommer derved under mistanke, da en række tilfældigheder drager ham ind i efterforskningen af drabet på en sygeplejerske. Joseph har ikke været ganske oprigtig over for den politimand, som står for sagen. Faktisk kendte han det i begyndelsen uidentificerede offer. Da yderligere grimme ting dukker op, og da han begynder at fatte mistanke både til en patient og til en ven og kollega, må han igennem trælst og efterhånden også farligt opklaringsarbejde på egen hånd. Politimanden holder længe på Joseph som den hovedmistænkte, men han er også af den gamle skole. For som han siger om sine karrieremuligheder: Det plejede at være baseret på, hvor mange forbrydelser man opklarede, og hvor mange folk man satte bag tremmer. Nu til dags drejer det sig om, hvor få klager man er årsag til, og om man kan overholde et budget. Kort sagt: Managementkulturen er kommet til retssystemet.

Plottet fortoner sig længe. Konturerne af det begynder først at tegne sig i romanens sidste tredjedel, men så eksploderer det til gengæld i en forrygende (og spændende) finale. Robotham får med omhu tingene til at falde i hak, efter at læseren tilstrækkeligt længe er blevet grundig irriteret over de mange usandsynlige sammentræf. For det var det jo ikke. Tilfældighederne holder op med at være tilfældigheder og bliver til et mønster. Men det kræver godt nok et helt kapitel i epilogen, når forfatteren blot nogenlunde skal sandsynliggøre enkelthederne.

Overkommer man en del tomgang i begyndelsen og midten af historien, er der fed belønning i slutningen. Og der er mange gode vitser undervejs (nogle kender en flittig læser i forvejen, men en del er nye og morsomme).

Værd at læse.