Hans-Krister Rönblom: Høstvind & dybt vand. Oversat af Lene Gulløv efter ”Höstvind och djupa vatten” (1955). Klims Klassiske Krimier 1992. 231 sider.

Måleraflæseren Gerhard Bäck kommer ulykkeligt af dage en augustaften i 1954, da han på knallert kører hjem fra et bestyrelsesmøde i afholdslogen "Høstvind". En ståltråd er spændt tværs over gyden - og faldet påfører broder Bäck et kraniebrud. Begivenheden ryster den beskedne og enkle nordsvenske købstad. Drengestreger? Eller - hvad et par efterfølgende attentater antyder - en gal "ståltråds-mand"? Politiet kører fast, men heldigvis har byens gymnasium netop ansat den unge historieadjunkt dr. phil Paul Kennet. Kennet får i sin private efterforskning et par puslespilsbrikker yderligere på bordet, og kan til sidst afsløre gerningsmanden. Sagen hænger sammen med en tragisk ulykke en halv snes år tidligere, da en bus med købstadens værnepligtige i beredskabs-styrken endte i det dybe vand ved Blåviken. 12 mennesker druknede, kun Bäck overlevede.

Det er ikke en hidsende spændende bog. Der er ingen samfundskritik, ingen thriller-effekter, intet stort og snedigt plot. Det er blot i al stilfærdighed et af mesterværkerne, både blandt Rönbloms ti romaner om Paul Kennet og i svensk kriminallitteratur i det hele. Skildringen af provinsidyllen ved midten af 1950.erne og beskrivelsen af de mennesker, der kendte Bäck - i logen, i arbejdet og i hverdagen - er på et højt niveau. Dertil kommer Rönbloms diskrete, indsigtsfulde vid, der gennemsyrer bogen. Som da Bäcks naboer afhøres:

           "Det skulle jeg vel nok vide", sagde fru Johansson, "eftersom han har boet i lejligheden over os i fem år".

           "I fire år", sagde Johansson forsagt.

           "Det er os, der har boet i lejligheden under ham i fire år. Han har boet over os i fem."

Også den stilfulde afholdsloge beskrives, ironisk men ikke uden kærlig loyalitet. Om chefideologen hedder det: Han sårede modstandere uden at betænke sig, hvis han mente, at afholdssagen havde nogen glæde af det; han elskede sandheden for dens evne til at gøre fortræd, og han nød at kalde en spade for en spade og Château d´Yquem for en rusdrik..."

Har man sans for beretterstilen - og for en gammeldags, lødig whodunnit - er Rönbloms bog et toptilbud i denne sæson. Det har ikke været muligt helt at overføre Rönbloms eminente sans for sproglig variation og prægnans til dansk - men det, der er, er værd at stifte bekendtskab med. Anbefales.

                                                                                            Trykt i Pinkerton nr. 44