Maj Sjöwall & Per Wahlöö: Roseanna. Nyoversat af Bjarne Nielsen efter ”Roseanna” (1965). Modtryk 2007. 232 sider, 99 kr.

Det er ejendommeligt og glædeligt at genlæse denne fortrinlige politiroman. Den har mere end 40 år på bagen, men den holder. Det nøgne lig af en kvinde fiskes den 8. juli op af Götakanalen. Hun er voldtaget på det mest modbydelige og derefter kvalt. Men hvem var hun? Og hvor blev drabet begået? Det tager lang tid, før de spørgsmål besvares – og først da kan den egentlige efterforskning begynde. Rigsmordkommissionens chef, kriminalkommissær Martin Beck, leder arbejdet, og det er ham, der får de gode ideer, som omsider leder til et resultat. Det er alt sammen helt fortrinligt.

Og det er fortidigt. Vanskelighederne med at finde et bevis, da mistanken omsider samler sig om en bestemt person, ville ikke foreligge i dag – en dna-prøve kunne klare det problem. Det er mod slutningen ved at gå galt for politiets lokkedue, fordi kontakten svigter – de havde jo ikke mobiltelefoner dengang. Etc. Man bliver hele tiden mindet om, at meget af det, vi i dag betragter som selvfølgeligt, faktisk kun har eksisteret i kort tid.

Men det er som sagt en usædvanligt god historie. Der er ingen af de politiske bekendelser, som senere kom til at dominere Sjöwahlöös projekt. Det er en enkel og ligetil roman – og en kompliceret og spændende krimi.

Henning Mankell fortæller i et inspireret forord om sin oplevelse, da han som ung forfatterspire læste ”Roseanna” – og om gensynet med den, som tydeligvis har været bevægende.

Anbefales.