Kim Småge: Kæresteblind. Oversat af Ib Høy Hansen efter ”Dobbeltmann” (2004). Klim 2006. 206 sider, 265 kr.

Man spejder næsten forgæves efter et plot i Kim Småges sjette bind om kriminalassistent Anne-kin Halvorsens meriter i Trondheim. Anne-kin tror, hun har fundet sin Adonis, men den fyrige elsker viser sig at have andre interesser – til sidst også nogle grimme ting i bagagen. Lillebror Kristian har dummet sig igen igen, men der er en helt anden grund til, at han til sidst græder fortvivlelsens tårer, medens storesøster med et lille vemodigt og vidende smil trøster den syttenårige. Så er der på jobbet eftersøgningen af en kvinde, der er forsvundet – mere totalt end det skulle være muligt i en moderne, velorganiseret by. Det finder en forklaring, der er brugt lidt for ofte i kriminalromaner. Og der er på ny nogle stakkels piger, som er lokket eller hundset fra Langtbortistan til bedærvet tjeneste på en lokal massageklinik.

Politiarbejdet er lige ved at drukne i kollegialt gnav og surhed. Anne-kins privatliv er ét rod, som ærlig talt ikke er interessant for læseren. Forelskelse er noget forbandet makværk. Normalsynet forsvinder. Det vidste vi sådan set godt – det kræver ikke et par hundrede sider for at blive fastslået på ny.

Langt fra de fremragende spændingsromaner, som Kim Småge leverede i de første bind om Anne-kin. Lav spænding trods en hidsig finale.