Kim Småge: Solnedgang. Oversat af Valente efter ”Solefall” (2002). Klim 2005. 202 sider, 275 kr.

Politiassistent Anne-kin Halvorsen fra kriminalafdelingen i Trondheim har ferie. Sent på sommeren langt ude i den norske skærgård på en lille ø med få beboere – bortset fra et rehabiliteringscenter for narkomaner. Feriegæsterne kan dase, bade, gå ture eller fiske. Sommerens sidste farverige blomster, havet og solen. Stemningen er døsig, tingene sker langsomt, tempoet er slentrende.

Så støder dramatikken til. En hollandsk turist forsvinder og findes efter et par dage død. Obduktionen viser, at han blev forgivet. En ung klient fra centeret begår dramatisk selvmord, og lyssky ting går i svang. Det er ikke Anne-kins sag, hun skal ikke nævenyttigt gå den lokale lensmand i bedene. Hendes chef i Trondheim beordrer hende pr. mobil udtrykkeligt til at holde sig fra efterforskningen. Hvad hun naturligvis ikke gør.

Meget opklaringsarbejde bliver det dog ikke til. Tingene sker efter egen dynamik, den afslappede feriestemning vinder, selv Anne-kin bliver noget sløv i det. Læseren spises af med kønne stemningsbilleder, der desværre kun er nærigt krydret med de krimi-effekter, som Kim Småge plejer at beherske på det bedste. Ikke spændende, ikke synderlig overraskende. Men skrevet godt, så måske til en afstresset eftermiddag i hængekøjen?