Alexander McCall Smith: Damernes Detektivbureau nr. 1 (”The No. 1 Ladies’ Detective Agency” 1998) og Giraffens tårer  (”Tears of the Giraffe” 2000). Begge oversat af
Merete Ries. Forlaget Ries 2003. Hhv. 271 sider og 262 sider. Begge 299 kr.

I al fald: Det her er anderledes. Historien foregår i Botswana, og hovedpersonen er den ved fortællingens start 35-årige Precious Ramotswe, der åbner det sydlige Afrikas første kvindebetjente detektivbureau med en kvik sekretær som eneste medhjælp. Startkapitalen er arven efter faderen, en bundsolid, elskelig minearbejder. Mma Ramotswe véd meget godt, hvad det er for en verden, hun lever i, og hun er des mere taknemmelig for, at hun er født i Afrika, endda i det fredelige Botswana. Hendes mål er ikke spektakulære opklaringer med efterfølgende anklager og domstolsafgørelser. Hun vil ikke straffe forbrydere, hun vil hele traumer, finde veje til at gøre alting godt igen.

Den første roman følger Mma Ramotswes indsats i otte-ni dagligdags sager, den anden roman koncentrerer sig om én sag (en ung amerikansk idealist, der forsvandt sporløst for ti år siden), men har dog en endog meget afrikansk bihandling. Det er ikke krimi, som man er vant til det. Der er god sporsøgning, logisk deduktion m.v., men det er biting. Reelt er krimiindslagene episoder (eller måske kun anekdoter, lejlighedsvis barske vitser), det danner baggrund for at fortælle om Mma Ramotswes tilværelse, de afrikanske idealer og den kultur, der omgiver hende. Skødesløst blandes legende alvor med højtidelig løssluppenhed. Det er gedigent underholdende, og man savner ikke krimigenrens hidsige spænding eller blodige gys.

Hvilken dansk læser kan stå for første romans første sætning: Mma Ramotswe havde et detektivbureau i Afrika ved foden af Kgale Hill? – Karen Blixen ville have sat pris både på den hilsen og formentlig på historierne som helhed.

Frækt, intelligent, charmerende og underfundigt.

Anbefales.