Gunnar Staalesen: Din til døden. Oversat af Ilse M. Haugaard efter ”Din, til døden” (1979). Vindrose 2006. 322 sider, 300 kr.

Varg Veum er en af de få professionelle privatdetektiver i skandinavisk spændingslitteratur. Hans nedslidte kontor på Strandkaien i Bergen har været udgangspunktet for efterhånden 12 romaner og flere håndfulde noveller, der har præsenteret ham og læserne for grumme historier fra nutidens Norge. Gode plots, begavet efterforskning – og en vemodig fortælling om en hæderlig mand, der forsøger at bevare nogle illusioner om menneskelig godhed, skønt hans erfaringer hele tiden fortæller ham noget andet.

Denne gang begynder det med en usædvanlig klient. En dreng på 8½ år, der vil have sin cykel tilbage. Den har nogle halvvoksne knægte beslaglagt, antagelig for at tvinge hans alenemor til at hente den og dermed komme i bandens vold. Varg påtager sig opgaven – og så er det snart en meget større sag, hvor drengens mor, Wenche Andresen, sigtes og varetægtsfængsles for mord. Varg er som alle andre mænd faldet for den smukke og skrøbelige Wenche. Han kan ikke forestille sig, at hun er skyldig, og han er rede som ridderen, der kækt står op mod alle farer for at frelse den truede prinsesse.

Han skal igennem ikke så lidt, han må trænge ind i et under-Norge, der kan chokere selv en tidligere socialarbejder som ham. Og han skal langsomt nå frem til en af de bitreste opklaringer, der er set i kriminallitteraturen. Gunnar Staalesen under ikke Varg ret meget i denne roman. Læseren får til gengæld en hel del. Billeder, der sætter sig fast på nethinden, adskillige overraskelser og glæden ved at følge, hvorledes et vandtæt plot rulles helt ud i kraft af Vargs modige og stædige indsats.

Så mærkes det naturligvis også, at det er en godt 25 år gammel historie. Varg er midt i 30’erne, han kan endnu tåle hårde fysiske tæv, og dem henter han rigeligt af. Dengang hørte sligt sig til i den hårdkogt genre, og det gør det jo stort set ikke mere. Varg er også mere flabet end den detektiv, vi kender fra Staalesens senere romaner, hans associationer gror vildere, som regel i form af wisecracks, der ironisk, overraskende og lidt kynisk sætter tingene på plads. De dekorative detaljer er blevet sjældnere i historierne om Varg som midaldrende eller efterhånden ældre mand.

Varg Veum, ung eller gammel. Han er stedse en hovedaktør i norsk krimi. Det er godt at vi med denne bog – og med ”Tornerose sov i hundrede år”, som er bebudet oversat i 2007 – omsider har alle romanerne på dansk.

Anbefales.