Andrew Taylor: Den amerikanske dreng. Oversat af Ib Poulsen efter ”The American Boy” (2003). Klim 2004. 462 sider, 385 kr.

Historien fortælles – bortset fra det sidste afsnit – af den unge Thomas Shield, der måtte opgive studierne, da faderen gik fallit. Han lod sig i desperation hverve til Wellingtons hær og blev ved Waterloo ramt af det, der i vore dage hedder et granatchok. Nu (d. v. s. i 1819-20) hutler han sig igennem som lærer, senest ved en barsk drengekostskole noget uden for London.

Tilfældigt og lidt modvilligt kommer han i kontakt med Wavenhoe-klanen, en velstående familie, der har tjent fedt på krigene på kontinentet og i Nordamerika, og som bestemt ikke har holdt sig tilbage fra grumsede transaktioner. Det er brutale, egoistiske folk, og man kommer ikke usåret fra at blive rodet ind i deres affærer. Det begynder fredeligt, da Shield skal afhente det yngste skud på stammen, den 10-årige Charles. Men Shield er hurtigt ude i dyndet. Der er bedrageri og anden dårligdom i familiens bank, der er bitre indbyrdes stridigheder, og så er der midt i det Charles’ smukke mor. En romantisk forelskelse, men formentlig uden udsigter. Charles far findes myrdet, og det bliver Shields opgave at identificere det maltrakterede lig, hvad han gør med nogen tvivl. Så må den sag opklares, især for at få slået fast, hvem den dræbte virkelig var. Shield kommer på flere barske ture gennem slyngelkvartererne i et tågeformørket London.

Titelpersonen er Charles’ ven på kostskolen, den forældreløse Edgar, som i Boston blev adopteret af en velhavende mr. Allan, der nu er på et længere ophold i London. Edgars biologiske far lever imidlertid, og han – mr. Poe – forsøger at få kontakt med drengen og kommer dermed også i kløerne på Wavenhoe-familien.

Sigtet har antagelig været, at drengen Edgar skulle virke som katalysator for de grumme begivenheder. Han er som regel på scenen, når historien tager en ny drejning, men det er ikke lykkedes at gøre figuren til noget skræmmende, en skæbnegud eller hvad men nu kunne forestille sig. Edgar er bare en kvik og initiativrig knægt. Det er Shield selv, der må forsøge at komme helskindet ud af forviklingerne. Det lykkes trods alt – han får jo skrevet beretningen. Hans afsløring beror dog ikke på klassisk detektivarbejde, men på et øjebliks lysende inspiration.

Man kan savne egentligt krimistof, og man skuffes lidt over Edgars manglende format – også når man betænker, at Edgar Allan Poe jo blev skaberen af de første krimier i ordets moderne betydning. Til gengæld får læseren en farverig og storslået beskrivelse af datidens engelske miljø, af forskellen på herskab og tjenerskab, af et snobbet og dybt amoralsk samfund, hvis selvtilfredse overklasse dog ikke har store chancer, når den som i denne roman konfronteres med amerikansk effektivitet og beslutsomhed. Og man præsenteres for en række fornøjelige Dickens-figurer, især en sagfører, der er Shields eneste bistand, en ilter ”tandtrækker” som leder Shields til et vigtigt spor (eller vildspor), og en obskur butiksejer og plattenslager, der naturligvis ikke er ganske det, som Shield længe tror.

Taylor kendes som forfatter af den kuldslåede og formidable ”Roth-trilogi” og af en serie hyggekrimier fra den fiktive provinsby Lydmouth (der med klædelig ironi også nævnes et enkelt sted i det foreliggende værk). Denne gang har han begået en historisk roman med en indlagt mordhistorie. Resultatet er blevet en lang, men absolut læseværdig bog.