Andrew Taylor: Galgetræet. Oversat af Mich Vraa efter “The Lover of the Grave” (1997). Klim 1999. 303 sider, 325 kr.

Kriminalassistent Richard Thornhill opklarer for tredje gang en skummel drabssag i det tilsyneladende idylliske Lydmouth på grænsen mellem England og Wales. Det sker en gang tidligt i 1950'erne. Landpostbudet får en iskold vinterdag et chok: En død mand hænger i den gamle “galgeeg” - det træ, hvor ligene af misdædere og selvmordere i fordums tid blev ophængt til skræk og advarsel. Retsmedicineren kan hurtigt meddele, at det er mord, ikke selvmord, og Thornhill må - så redeligt, grundigt og dygtigt som nogen detektiv i en engelsk guldalderkrimi - kortlægge den dødes færden, indkredse de personer, der kunne have et motiv (ikke så få, viser det sig) og til sidst kombinere oplysningerne til en løsning, der er rigtig - eller næsten rigtig.

Undervejs får han også i denne historie god hjælp fra Jill Francis, der har opgivet sin karriere i London til fordel for et job på den lokale avis. Det, som han ikke kan som mand og tjenestemand, kan hun som kvinde og journalist.

Et godt plot, en vel gennemført opklaring og en spændende historie - de nu så sjældne kvaliteter fra krimiens klassiske arsenal. Oven i en helt moderne bevidsthed om seksualitetens farlighed - både den, der var forbudt dengang for ca. 45 år siden, og den, som stadig er det. Det gælder plottets historie, flere sidehistorier - og den utænkelige, men vistnok uundgåelige forening af gifte Thornhill og ugifte Jill. De bliver i al fald dus ved slutningen af dette bind af Lydmouthsagaen.