![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Helene Tursten: Ilddansen. Oversat af Lena Krogh Bertram efter ”Eldsdansen” (2005). Aschehoug 2006. 302 sider, 279 kr. |
||||||
|
Som nyansat kriminalassistent måtte Irene Huss i 1989 opgive at finde årsagen til den brand, som kostede den dengang tolvårige Sophies stedfar livet. Irene havde mistanke om, at det var Sophie, der havde påsat ilden, men pigen tav sammenbidt og nægtede at besvare alle spørgsmål. Femten år senere dukker sagen på ny op hos politiet i Göteborg, da Sophie omkommer ved en påsat brand i et forladt pakhus. Sophies passion var dans. Hun begyndte at gå til undervisning som lille pige, og hun var ved sin død førende danser ved det estimerede danseinstitut, ligesom hun stod foran sin debut som koreograf med værket ”Ilddans”. Irene og hendes kolleger møder en fremmed verden, da de forsøger at fatte tankegangen hos de kunstnere, der er knyttet til instituttet. Tydeligvis er der noget afgørende, som ikke stemmer, hverken når det gælder de forklaringer, som politiet modtog dengang, eller når det drejer sig om det, som vidnerne fortæller nu. Noget afgørende holdes hemmeligt. Sophie tog svarene med sig i graven, og hverken hendes mor eller den døde stedfars søster vil røbe, hvad de véd. De få fysiske spor er tvetydige. Irene skal således mobilisere al sin indfølingsevne og psykologiske indsigt, før hun begynder at fatte, hvad der er sket. Og det på trods af, at Sophie på en måde har efterladt sig løsningen, ganske vist i form af en allegori, som Irene i første omgang ikke gennemskuer. Redelig og spændende politiroman, måske lidt fortænkt, når plottet efter endt læsning overvejes i al kølighed, men fint fungerende indtil da. Kunstnermiljøet beskrives fængslende, politifolkene er tegnet overbevisende og uden de depressioner, som man ellers kender lidt for godt i nyere svensk krimi. Irene kan sit kram, og hun har styr på sin tilværelse – i al fald så meget styr, som man kan have, når man er mor til to tyveårige tvillingesøstre! Det er lidt af en pointe, at det er Irenes mand, der får svært ved at overkomme et stressende job. Men det er jo en anden sag. Anbefales.
|
||||||