Louise Welsh: Tamburlaine skal dø. Oversat af Susanne Staun efter ”Tamburlaine Must Die” (2004) Borgen 2006. 147 sider, 175 kr.

Den elizabethanske dramatiker Christopher Marlowe blev kun 29 år gammel. Han blev stukket ned under et værtshusslagsmål i 1593. Omstændighederne ved drabet blev aldrig tilfredsstillende klarlagt – og det har i takt med Marlowes stigende berømmelse fristet adskillige forfattere til at fremlægge fantasifulde teorier. Selv nåede Marlowe kun at få ét af sine skuespil trykt, men det blev der efter hans død rådet bod på. De voldsomme og blodige værker har sikret ham en plads i litteraturhistorien, og en af krimigenrens største forfattere valgte som bekendt at opkalde sin hovedperson efter ham.

Louise Welsh, der debuterede overbevisende som krimiforfatter med ”Det skjulte rum” i 2002, har ladet sig fascinere af Marlowes skæbne. Hun lader i den foreliggende roman ham selv nedskrive en beretning om det, der skal blive hans sidste få dage i dette liv, hvad han hele tiden klart fornemmer. Det er fiktion, ikke litteraturvidenskab, men det er skrevet med nerve og præcision, både hvad angår det beskidte London, der er den ydre ramme om Marlowes tilværelse, og i beskrivelsen af datidens betændte politiske klima, hvor England endnu ikke havde sikret sin stormagtsstilling. Og hvor truslen om en katolsk generobring af magten ikke kunne ignoreres.

Marlowe bliver fanget i det politiske spil. Han er blot en brik i de herskende mænds intriger, og han må langsomt indse, at han næppe slipper godt fra at være strandet der. Samtidig gennemskuer han de falske venner, der har sparket ham ud i suppedasen, og han når at tage sin hævn. Tilbage har han så kun at satse på, at hans forfatterskab vil overleve ham.

En blanding af romanbiografi og historisk thriller. Måske lidt svag i plottet (det bliver ikke ganske klart, hvordan Marlowe gennemskuer i al fald en del af det), men fængslende i tidsbilledet og i tegningen af hovedpersonen.